Opbygning af modul-baseret brugersystem.
Hej Eksperter.Som et lille sideprojekt, har jeg gang i at lave et lille system, cms kalder man det vel, dels for at have noget jeg kan bruge til de sider jeg laver i ny og næ men primært for at lære mig selv at arbejde med PHP5's OOP fasciliteter, hvilke jeg finder ret spændende.
Til systemet, er jeg pt. igang med at lave et brugersystem hvor jeg lige nu sidder lidt fast i design-fasen, hvorfor jeg godt kunne tænke mig lidt intellektuel inspiration fra Jer :-)
Sagen er den, at systemet er modul-baseret, dvs. at indholdet - funktionaliteten om man vil - bliver tilføjet til systemet i form a moduler, som 'extends' fra en abstract klasse der dikterer nogle krav de skal overholde for at være et validt modul. Brugersystemet vil jeg gerne lave gruppeopdelt, således at de enkelte brugere er associeret med en gruppe (brugere, moderatorer, site-admins etc. etc.) Disse grupper har så nogle rettigheder specificeret der bestemmer hvad brugerne. Umiddelbart forestillede jeg mig bare at der fandtes 4 slags rettigheder: 'tilføje', 'redigere', 'slette', og 'view'. Disse rettigheder skulle sættes for hver enkelt gruppe for hver enkelt modul. Denne løsning har jeg dog fundet frem til er for statisk, og vil gerne have at hvert enkelt modul kan specificere en række rettigheder for sit eget modul. På den måde, vil jeg gerne opnå at rettighedsopdelingen bliver lidt mere detaljeret, og at man på den måde f.eks. kan give en enkelt gruppe adgang til visse dele af et modul, mens de f.eks. ikke har adgang til en anden sektion.
En snørklet forklaring, jeg beklager, men håber i forstår :)
Det som jeg evt. havde tænkt mig var at hvert modul har en klasse som beskriver de forskellige rettigheder der er tilgængelige for dette modul og som så skal indstilles for hver enkelt bruger...eller noget? Jeg er lidt på herrens mark, håber der er lidt inspiration at hente :)
På forhånd tak
Christian Rasmussen
