Billig frisindet grafiker søges til opgave(r)
Hejsa,Som titlen angiver, søger jeg en eller flere grafikere, der har mod på at lave en opgave eller to med jævne mellemrum.
Opgavernes karakter:
+ Logoer / headers / splash / 468x60px bannere
+ Ret frie rammer, god plads til at folde sig ud
+ Underholdende arbejde for den frisindede
- Lavt budget
Det er uden betydning om du er 16 eller 56 år gammel, men det er et (stort) plus hvis du besidder en god/grov humoristisk sans og ikke er sart. Der er i første omgang ikke tale om en hurtig genvej til rigdom, så jeg forventer heller ikke at Van Gogh får baghjul, men selvfølgelig skal dit arbejde være af en nogenlunde kvalitet, for at jeg kan bruge det.
Da opgaverne kan variere i omfang, både afhængigt af temaet og din tilgang til opgaven, forestiller jeg mig at aflønning aftales individuelt fra gang til gang.
Hvis du er interesseret i at høre mere, så send en kort e-mail til info/snabel-a/pixeltrail.com med lidt om dig selv og gerne et par eksempler på ting du tidligere har lavet.
(Udskift naturligvis /snabel-a/ med @)
Med venlig hilsen,
Jakob Søndergård
