18. december 2006 - 12:33Der er
14 kommentarer og 1 løsning
Forhindre forøgelse af tekst fra bruger i FF
Hvordan kan man forhindre tekststørrelsen i at blive øget i FF? Det gælder menuer, hvor layoutet vælter hvis brugeren vælger en større skrifttype i browseren. Jeg havde efter css standarden forstået at man kunne bruge !important efter fontstørrelsen, men det hjælper intet!
jamen, så må du da bare lave designet, så der ikke sker noget ved, at tekststørrelsen bliver forøget ... ellers er det jo ikke et ordentligt/brugbart design til WWW =)
Det kan og bør du ikke..! Browseren er helt og aldeles brugerens ejendom, og hvis brugeren er svagtseende, så skal han da også ha lov til at skrue op for skriften..
akyhne >> Det er absolut ikke noget sludder. Fordi et site er stort og/eller kendt, betyder det ikke, det nødvendigvis er skrevet af en kompetent koder ... tværtimod! Flere af de nævnte sites består for en stor dels vedkommende af uforskammet elendig kode.
Desuden henholder jeg mig - ligesom andre seriøse kodere - blot til W3C, der klart og utvetydigt fraråder, man låser skriftstørrelser ... og det er der i øvrigt masser af andre, der fraråder - herunder organisationer, der repræsenterer handicappede.
Således må du f.eks. ikke låse tekststørrelsen på sider, du koder for offentlige, danske institutioner (altså for stat og kommuner). At de så heller ikke altid gør brug af seriøse/kompetente kodere, er en anden sag ;o)
Du ka da sagtens sætte bredder på elementer.. Teksten ombrydes jo automatisk, når skrift-størrelsen bliver forøget.. desuden gør det jo også bredden forholdsvis smallere, og gør det nemmere at læse..
Ja, det er jo bl.a. den slags, der skiller den gode designer ud fra den mindre gode. Nåja ... og så alle de andre ting, som også kun en brøkdel af de, der ser sig selv som designere, ved noget somhelst om - herunder: Typografilære, kompositionslære og farvelære ;o)
Jeg synes du er lidt hård, olebole. Internettet indeholder alskens hjemmesider. om det ene og det andet nødvendige og ikke mindst unødvendige. Mængden af dette er efter min mening større end mængden af dårligt programmerede sider (i hvertfald for det utrænede øje).
Din hentydning til typografilære, kompositionslære og farvelære vil jeg godt mane lidt i jorden. Når jeg en sjælden gang imellem læser en avis, bliver jeg hurtig foraget over de utallige stavefejl jeg falder over, ikke så meget layoutet. Og når man surfer på nettet kommer man nogle gange forbi en side hvor man tænker "Wow, flot layout", men så er den for meningmand heller ikke længere.
Jeg har en passwordbeskyttet hjemmeside, lavet med PHP og MySQL, kørende som er forbeholdt min store familie. Det er et mødested hvor man kan skrive dagbog, skrive i et forum, se telefonnumre, adresser, uploade billeder o.s.v. Siden er, i nu 2 år, godt besøgt. Den overholder ikke en eneste standard af html, css og hvad der ellers findes. Men siden fungerer godt, og folk er meget glade for den. Efterhånden som jeg bliver klogere, bliver lysten til at lave det rigtigt dog større. Men laver jeg i den forbindelse ikke en større layoutændring, er der alligevel ingen der kan se forskel.
Når man laver en hjemmeside for en større virksomhed, er sagen dog en hel anden, men når jeg går ind på den lokale fodboldklubs hjemmeside for at finde oplysninger om træningstider for mine børn, er det mindre vigtigt for mig hvordan siden er lavet af en total uerfaren hjemmefusker i Frontpage. Bare jeg finder mine informationer.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.