14. januar 2007 - 11:54Der er
11 kommentarer og 1 løsning
Amilo Pro V3505, god bærbar?
Hej Jeg står overfor at købe en ny bærbar computer. Jeg blev tidligere anbefalet en Fujitsu-Siemens. Det er nødvendigt at computeren er produceret af et stort firma og at den har verdensomspændende garanti - da jeg skal bo i New Zealand i ½ år. Jeg har således fundet frem til en Amilo Pro V3505, dens specifikationer: Amilo Pro V3505 - Intel® Core™ Duo T2050 1.60GHz Centrino® 2MB L2 FSB533, Intel® 945GM Express chipset, 512MB DDR-2 RAM (1x), 80GB SATA/150 (5400rpm) harddisk. 15.4" WXGA (1280x800) TFT 16.7M farver, Intel® 945GM 3D grafik Intel® 950GMA tekn. op til 128MB VRAM (delt). DVDRW-Dual double-layer, ingen diskettedrev. 10/100/1000 Mbps Ethernet LAN WOL klar, Intel® PRO/Wireless 3945ABG (802.11a/b/g) WiFi trådløs LAN, 56K ITU V.92 modem. SoundBlaster Pro kompatibel lyd med stereo højttalere. 3-i-1 kortlæser (MS MMC SD), Type II PC Card slot (1x), mikrofon/line-in jack, hovedtelefon/højttalere line-out jack, S-Video/TV-out (NTSC/PAL) port, USB 2.0 (4x) porte. MS Windows® XP/Pro-SP2, Software medfølger: Norton Internet Security™. LiION 6 celler. Mål: 338x233x24-33mm (BxDxH). Vægt: 2.4kg. 1 års indleveringsgaranti. Prisen for denne vil ligge på 7000 kr.
Jeg har ikke kunnet finde nogle anmeldelser, har I nogle erfaringer med denne Amilo Pro? Eller vil I gerne anbefale andre computere med ca. samme specifikationer?
På forhånd tak - håber på nogle kommentarer - måske bare at vide, om jeg skal købe denne eller lede efter en anden.. Jeg har ikke råd til mere end 8000 kr.
Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.
Det kommer vel lidt an på, hvad du vil bruge den til. Hvis det skal være en hardcore spillemaskine, er det tvivlsomt om den kan klare de helt vilde opløsninger og detaljeniveauer. Er det derimod en "ren" arbejdsmaskine, ser det jo meget fornuftigt ud. Jeg ville prøve at kigge inde på www.edbpriser.dk , der burde også ligge bærbare fra de fleste store firmaer. Der kan du da i hvert fald se om det er et fornuftigt prisniveau den bærbare ligger på.
Jeg skal bruge den til studiebrug og multimedie, men næppe mere spil end det gode gamle civilization 2 (men det kræver vist ikke lige den vilde grafik...). Dog har jeg sat mig for, at den skal have dual core og DDR2 og minimum 5200 rpm. Nå ja, og så ikke noget med delt hukommelse.. Jeg fandt lige ud af, at den før nævnte fujitsu-siemens har delt hukommelse. Så jeg er hoppet på Acer-vognen i stedet (de har i hvert fald god verdensomspændende garanti).
jeg synes faktisk at der står, at de to acer-computere du har fundet frem til, begge har delt grafik. Den største ulempe ved dette er jo, at den stjæler dine RAM. Ellers er der ikke så meget der taler imod integreret grafikkort mere, da chipsæt's efterhånden er blevet så gode. Der er selvfølgelig forskel på integreret og ikke-integreret grafik, men den bliver mindre og mindre.
Der er ikke delt grafikkort. Og så har den rimelig gode specifikationer allround, samtidig med, at den er ret billig.
Og det her er selvfølgelig en smagssag, men jeg foretrækker nu Intel's processorer. Men det er jo igen hvad man skal bruge computeren til, og hvilke præferencer man har.
Den ser også udemærket ud. Jeg læste lige lidt om den på nettet. Er du sikker på, at den ikke har integreret grafik? Og hvad med opløsningen (1280*800), er det nok til denne størrelse skærm?
Jeg mener at der plejer at stå delt hukommelse, eller op til et vidst antal mb, som kan allokeres til grafikkortet, hvis det er et delt. Evt. kan du skrive en mail til en af forhandlerne. De burde vide det med sikkerhed.
Opløsningen er jo også et smagsspørgsmål. Det kommer an på, hvor småt du gerne vil have at tingene er... :) Men til studiebrug vil jeg mene, at den er udmærket. Hvis du ikke har benyttet dig af widescreen før, kræver det lidt tilvænning, men det kommer hurtigt.
Okay, ja nu har jeg ste på Betafons hjemmeside følgende: "NVIDIA® Geforce™ Go 7300 GPU max. 256MB TurboCache (128MB dedikeret GDDR2 og op til 128MB delt)" Lyder det okay? (Alt det med grafikkort er noget jeg absolut ikke har megen forstand på, må jeg indrømme).
Ja, det med widescreen er svært at undgå, det skal man nok vænne sig til uanset hvad man køber efterhånden...
Det betyder, at der er 128 mb til grafikkortet alene, og man kan "stjæle" yderligere 128 mb fra system RAM. Jeg vil sige, at 128 mb grafik RAM burde være rigeligt til dit forbrug.
Og du har ret i, at det næsten er umuligt at undgå widescreen. En underlig tendens hvis du spørger mig... ;) Men det er nok i takt med at flere og flere ting bliver optimeret til 16:9...
Den væsentligste forskel er styresystemet og grafikkortet. På Lenovo'en kører grafikkortet på delt hukommelse, og det gør den ikke på Acer'en. Acer'en har XP Media Center, og Lenovoen har XP Professional. Hvilket et der er at foretrække, kommer meget an på det man bruger sin computer til.
Yderligere er der også skærmen. Lenovo'en har en "almindelig" skærm, hvor Acer har en widescreen. Så er der også opløsningen. Den er ikke så god på Lenovo skærmen. Kun 1024 x 768, hvilket ikke er særlig meget. Det synes jeg i hvert fald ikke... :) men igen, smag og behag.
Jeg vil sige, at man stadig betaler MEGET for ThinkPad brandet, som før i tiden var IBM. De har så outsourcet deres produktion til Lenovo.
Men jeg synes alt i alt, at Acer'en er bedre, sådan ret specifikationsmæssigt.
Ok, mange tak. Jeg tror, at jeg er overbevist efterhånden :) En acer passer mig også udemærket, da de har en rigtig god international garanti (og jeg skal ½ år til udlandet lige om lidt).
vil du skrive et svar, så kan jeg se om jeg kan finde ud af at give point...?
Hey, jeg fandt ud af det :) Mange tak for hjælpen - og ja, jeg vender tilbage til samme tråd, hvis der pludselig dukker noget op...
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.