Avatar billede jazzldazzl Nybegynder
11. februar 2007 - 20:35 Der er 3 kommentarer

Maskine rebooter under indlæsning af windows xp pro

Hej allesammen!

Da jeg kom hjem fra arbejde i Fredags var min maskine særdeles langsom og reagerede næsten ikke på noget som helst.
Det har jeg oplevet før, så efter 10 minutter lykkedes det mig at få den til at genstarte med brug af "Luk computeren", altså ikke noget med reset knapper eller power off/on.
Desværre var det næste jeg oplevede at maskinen under indlæsningen af windows rebootede sig selv - mere præcist der hvor en blå skærm med en animeret statusbar skifter til næste punkt, hvor en musepil dukker op.
Denne når man lige at se på en sort baggrund, og så starter fyren forfra.
På et tidspunkt var mit USB keyboard/mus (trådløs) koblet fra, og jeg havde ligeledes frakoblet 2 af mine 7 harddiske som sidder internt.
Ydermere havde jeg ikke koblet min eksterne uSB harddisk til.
Alle disse ting plejer at være koblet på.
Her oplevede jeg pludselig at windows startede som den skulle, og dette ledte mig til at tro at det kunne have noget med strømforsyningen at gøre.
Samtidig måtte jeg konkludere at det ikke kunne være selve windows den var gal med.
Jeg har iøvrigt allerede prøvet de forskellige fejlsikre tilstande, men resultatet forblev det samme.
Nå, men det var desværre kun denne ene gang at windows startede. Jeg prøvede senere at koble flere drev fra, men ligemeget hjalp det.
Så jeg tænkte at måske der kunne være noget med rammen, hvoraf jeg har 4x512 mb, og pillede stængerne ud for at teste dem parvis. Igen med samme resultat.
Selvfølgelig kan der godt være 2 ram-stænger som er blevet ustabile samtidig, men det er vist meget usandsynligt.
Så jeg hælder igen til teorien om strømforsyningen... at den simpelthen er begyndt at levere så ustabil strøm at det kun er yderst sjældent at computeren vil starte op.
Men igen, det skulle da være sært om den rebooter på - næsten altid - samme sted, pga. en dårlig strømforsyning?

Skulle der være nogen derude med en idé til hvad der kan være sket, vil jeg meget gerne høre fra jer!

På forhånd tak.

Specs AMD 64 2800, 2 GB RAM, 2 lydkort, 1 128 mb grafikkort, DVD brænder, 7 HD drev.
410 W strømforsyning.

Jeg har iøvrigt en sløv laptop med USB, så eventuelle løsninger som involverer denne vil muligvis kunne bruges.
Avatar billede backside Nybegynder
11. februar 2007 - 23:51 #1
Netop, første bud ville være PSU. Du trækker godt på den.
Har du tænkt på at prøve en anden?
Avatar billede backside Nybegynder
11. februar 2007 - 23:56 #2
"Men igen, det skulle da være sært om den rebooter på - næsten altid - samme sted, pga. en dårlig strømforsyning?"
Nej, det er ca. der hvor den begynder at trække på de andre enheder.
Som jeg forstår det har du endnu ikke prøvet en minimum konfiguration.
Ingen lyd, ingen grafik(hvis du har onboard grafik), ingen optiske drev, kun system drevet osv.
Rip den for alt der ikke er absolut nødvendigt.
Avatar billede jazzldazzl Nybegynder
12. februar 2007 - 21:36 #3
Hej og tak for jeres forslag.
Jeg har netop prøvet at pille alle kort op som ikke var nødvendige, og kun ladet systemharddisken få strøm.
Derefter smed jeg en anden strømforsyning i, men.. resultatet var det samme!
Jeg tænkte at jeg så ville prøve at reinstallere windows, men får en melding om at en KEYBDA.DLL eller noget i den stil mangler - sandsynligvis en fil til styring af Danske keyboards...
Herefter vil installationen ikke fortsætte.
Flere gode forslag?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester