Udvidelse af rækkevidde for Bluetooth. Muligt??
Hej.Er det muligt at udvide rækkevidden på en Bluetooth forbindelse?
Jeg har det problem at jeg gerne vil bruge mit lækre Logitech DiNovo tastatur og tilhørende mus, når jeg sidder i stuen og bruger mit fladskærms TV som monitor. Men der er 6 meter og tre solide vægge mellem stuen og mit kontor hvor min desktop PC (Vista Ultimate) og Logitech Bluetooth hub/museoplader befinder sig, så forbindelsen er mildest talt ikke optimal!
Findes der en repeater til Bluetooth som der gør til andre trådløse netværk? Eller vil det være muligt at oprette forbindelse hvis jeg anskaffer mig en ekstra Bluetooth dongle og tilslutter den til den USB hub jeg allerede har i stuen? Denne er naturligvis tilsluttet computeren via et kabel.
Det skal helst være muligt bare at tage tastatur og mus "under armen" og flytte frit frem og tilbage mellem kontor og stue.
Mvh.
Torben
