Lige præcis. Nu er jeg webprogrammør og ved derfor, hvad man kan bruge HTML i mails til ... og modtager derfor ikke HTML-mails ;o)
Hvis jeg f.eks. udgiver et nyhedsbrev, kan jeg inkludere et billede, som ikke sendes med, men hentes på min server, når mailen åbnes. Billedet ser i koden på den mail, jeg sender til dig, sådan ud:
<img src="
http://www.my_domain.dk/sti/til/billede.php?bla=12345"- hvor '12345' er den ID, du har i min database. Denne værdi bliver sat i hver enkelt nyhedsbrevs-mail af serveren, når den afsendes, så værdien passer til hver enkelt modtager.
Ved at føre statistik på filen 'billede.php' kan jeg se præcis på hvilket tidspunkt, du åbnede mailen - og billedet blev hentet. Da jeg kan aflæse værdien af 'bla' på serveren, ved jeg, at det var lige præcis _dig_, der hentede billedet kl. 10.22:43 igår formiddags.
Ved at holde disse informationer - samlet over længere tid - op mod de enkelte mails emnelinjer, ugedag for afsendelse, tidspunkt for afsendelse, m.m.m. kan jeg opsamle uvurderlig viden om, hvordan og hvornår jeg bedst kan 'ramme' dig.
Om den slags viden er en fordel for brugeren eller ej er en evig ongoing, ideologisk debat, som jeg ikke ønsker at puste gang i her - men det er helt sikkert, at rigtig mange webbrugere ikke ønsker at deltage.
Jeg ved godt, du bare gerne vil have en funky signatur og ikke tænker i 'luskede' baner, men der er rigtig mange, der bl.a. p.gr.a den slags scenarier ikke modtager HTML-mails ... og så ser det knap så funky ud ;o)