Leder efter titlen på et gammelt spil
HejDet er lidt af et skud i tågen, men det kan jo være, nogen ved, hvad jeg taler om...
Jeg leder efter et bilspil, der udkom i 1998 eller 1999. Det er ganske simpelt; fire biler deltager i hvert løb og kæmper naturligvis om at komme først rundt om banen, vistnok tre gange. Man ser det højt oppe fra, så bilerne er ret små. De kan samle forskellige boosts og penge op undervejs. Man kører i et championship, der vist løber over ca. 20 løb, som køres i forskellige lande - jeg kan kun huske Indonesien og Bogota i Colombia. Mellem løbene kan man købe updates og reparationer til sin bil for pengepræmierne.
Jeg mener, spillet har en kort titel, men står ellers på bar bund. Jeg kan huske at nogen dengang talte om, at det var med i kopipiraterne Frozens pakke.
Håber nogen kan hjælpe!