22. december 2007 - 19:45Der er
15 kommentarer og 1 løsning
Fejl ved udskrift i Outlook
Hej eksperter!
Mine svigerforældre har en gammel pc, som pludselig giver lidt problemer:
Ved udskrift fra Outlook Express får de fejlmeldingen:
C:\Programmer\Outlook Express\msimn.exe Funktionsadresse 0x60615af1 Forårsagede beskyttelsesfejl. (fejlkode 0xc000005 Nogle af egenskabssiderne vil muligvis ikke blive vist.
De har ikke erfaret udskriftsproblemer i andre programmer.
Søgning på Google giver mig ikke rigtigt noget clue om, hvad jeg skal gøre for at hjælpe dem til at skrive ud igen. Kan nogen hjælpe?
Er det nogle specielle mails (evt. mail fra specifikke afsendere - eller specielt indhold) de forsøger at udskrive, eller er fejlen generel uanset valg af mails? Er der foretaget nogle ændringer i hardware/software i forbindelse med at fejlen er konstateret? Hvilken version OE kører de - hvis de ikke har opgraderet til seneste version, kan det anbefales at forsøge dette i første omgang. Skulle det fortsat drille må du sige til. /Be_Nice
Det er ikke "underligt" at IE også driller, da OE jo er en integreret del af IE. Et yderligere tip til ovenstående kunne være at besøge Windows Update og se om der bliver anbefalet nogle opdateringer her. Jeg hæfter mig i anden omgang ved at du skriver "gammel pc" - hvor gammel taler vi om? Jeg tænker her på størrelse, RAM osv. /Be_Nice
OKI - du behøver nok ikke rode efter mængden af RAM - de info du har givet omkring pc'en indikerer at der nok ikke er uanede mængder RAM til rådighed. Nyeste version OE er 6.00.2900.1280 - så det kunne anbefales at opgradere til denne. Jeg er ikke helt sikker på om det kan lade sig gøre, uden at opgradere til IE 7.0 samtidig - men du må forsøge. Er der sket noget med maskinen, siden de "pludselig" ikke længere kan udskrive - jeg tænker her på installation af ny hardware og eller software? Hvis ikke dette er tilfældet og det ikke hjælper at opgradere til nyeste version OE - kan det anbefales at køre en diskfragmentering af maskinen. (OBS-OBS-OBS - hvis dette ikke har været gjort tidligere, så regn med at opgaven kan tage laaaaaaang tid - jeg mindes at min første gamle pc brugte knap 1 (ét) døgn på opgaven!) En geninstallation af Windows kunne også være en mulighed - men prøv dig frem i ovenstående rækkefølge. Og en "nemmere" løsning vil naturligvis være at investere i noget nyere udstyr - blot en idé hvis dine svigerforældre bruger pc'en mere end én gang om måneden. /Be_Nice
He-he, jeg har foreslået det, og de lød ikke HELT afvisende. Så måske kan de lokkes til at give sig selv en lille ekstra julegave. Der er ingen påviselig grund til, at problemet er opstået, og der er hverken ændret det ene eller det andet for nylig. Jeg tager hele checklisten ovenfra. Tak for indsatsen foreløbig. :o)
Tja, med de priser der er på udstyr lige pt. - så kan det vist ikke gå helt galt med en investering i en ny PC. Og den gamle må da vist siges at have udtjent sin værnepligt - men måske kan den overleve til lidt børnespil og kabaler m.m? God fornøjelse - og du siger bare til hvis der er behov for mere hjælp :o) /Be_Nice
For pokker da! Jeg kan ikke finde den nyeste OE-version på nettet. Kan du hjælpe mig? Og smid meget gerne et svar samtidig, tak. Glædelig jul herfra, i øvrigt.
Hm. Jeg kan ikke defragmentere, fordi der er for lidt plads på harddisken. Hm. Jeg har forsøgt at køre diskoprydning, men den låser fast stort set øjeblikkeligt og kommer ikke videre. Hm. Så har jeg tænkt, at jeg vil fjerne nogle programmer og har opdaget, at der er ikke færre end 94 hotfixes for Windows 2000 installeret. Kan jeg bare slette løs af dem, eller skal de helst blive på computeren?
Tak for point. Jeg havde en idé om at der kunne være pladsproblemer på harddisken - det var derfor jeg foreslog en fragmentering. Umiddelbart er det en dårlig idé at fjerne hotfixes, da disse jo er installeret løbende af flere forskellige formål - men det er en god idé at fjerne nogle af de programmer der ikke benyttes. Som du nok ved viser oversigten i "Tilføj eller fjern programmer" hvor ofte (eller sjældent) et givent program er blevet benyttet? Ud fra dette kan man så vurdere om man vil afinstallere et bestemt program til fordel for en bedre udnyttelse af maskinen. Det kunne også være en mulighed at købe en ekstern harddisk til at kopiere dokumenter, billeder, musik og andre gemte ting over på - dette kan måske frigive den fornødne plads på harddisken, så den tillader fragmentering. Men igen må jeg sige - med de nuværende priser på nyt udstyr, så er det et spørgsmål om man vil "spilde" penge og tid på alt dette, kontra de store fordele der er ved køb af ny pc. /Be_Nice
Jeg har allerede fjernet det ene program, han ikke bruger (der ér i sandhed ikke meget plads at rutte med) og sat defragmentering i gang. Dernæst kommer turen til en diskoprydning, som vist aldrig er lavet på computeren.
Desuden har jeg fundet ud af, at 9 gange OK på printadvarslerne giver luft til udprintning, så de klarer sig foreløbig. Og så må jeg ellers i gang med en intens gang lobbyisme for at få dem til at købe nyt. Skal nok informere, hvis der kommer mere skæg ud af det her... :o)
Jamen det var da så lidt - det er jo det vi har vores meget udmærkede forum her på www.eksperten til :o) Og nu ved du jo hvad du kan lave hvis du keder dig her i juledagene :o) God fornøjelse. /Be_Nice
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.