Film- og Tv produktionsselskab mangler hjemmeside
Film- og Tv produktionsselskabet Butterflies & Hurricanes mangler en hjemmeside!Vi henvender os derfor til jer, brugere på eksperten.dk, da vi håber her at kunne finde en der kan løfte opgaven.
Der er tale om både design og programmering.
Der er nogle klare ideer til designet af hjemmesiden, da det skal hænge sammen med resten af firmaets "look". Men der sættes stor pris på kreativ tankegang og anderledes ideer, da dette er en afgørende del af konceptet bag firmaet.
Hjemmesiden skal både være på dansk og engelsk (sprog vælges evt. på en forside), da Butterflies & Hurricanes samarbejder med organisationer og firmaer i Tyskland, Letland, England, Frankrig og Polen.
Siden skal indeholde følgende:
- Nyheder (Aktuelle / Arkiv)
- Om Butterflies & Hurricanes (Butterflies & Hurricanes / Netværk / Presserum)
- Work in progress
- Medie (Film / Billeder / Downloads)
- Kontakt og links
Dertil skal der være en let og simpel administrations-afdeling.
Der er altså tale om en opgave med stor kreativ frihed indefor de rammer der gives.
Opgaven er ulønnet, men tilgengæld kan vi love mange besøgende både nationalt og internationalt, og der linkes selvfølgelig til designeren/programmøren fra Butterflies & Hurricanes' hjemmeside.
Har opgaven interesse eller har du spørgsmål så besvar dette spørgsmål på eksperten.dk, ring på: +45 50737765, mail direkte på: film@butterflies-hurricanes.com, eller besøg myspace.com/buttercanes.
Mange hilsner
Christian,
Butterflies & Hurricanes
Lidt om Butterflies & Hurricanes:
Butterflies & Hurricanes er et uafhængigt, dansk film- og Tv produktionsselskab af den nye generation.
På nuværende tidspunkt fokuserer Butterflies & Hurricanes på at producere kortfilm, dokumentarfilm og reklamefilm.
Butterflies & Hurricanes insisterer på at gøre tingene anderledes og kun fortælle historier der ikke er blevet fortalt før, - og fortælle dem på en ny og anderledes måde.
Butterflies & Hurricanes mixer provokerende fortællestil med charmen fra uafhængige produktioner og med mainstreamfilmenes produktionsværdier. På den måde er det muligt for Butterflies & Hurricanes at gøre tingene anderledes og fortælle nye historier - men stadig nå ud til et bredt publikum.
"Butterflies & Hurricanes" - produktionsselskabets navn - bygger på en kaosteori (http://en.wikipedia.org/wiki/Butterfly_effect).
