Det eneste filsystem der bruges med Windows og som har en praktisk begrænsning er FAT-varianterne, hvor grænsen er 2 eller 4 GB.
NTFS har en teoretisk begrænsning på 2^64 - 2^10 bytes (~16 exabyte), men grundet en forenklet implementation (ved ikke om de stadig har den i nyere Windows-versioner, men de har i hvert fald i Windows 2000) vil du nok ramme muren når du når op på de 2^44 - 2^16 bytes (~16 terabyte) - det er de færreste der bare har så meget diskplads, så det er næppe det. (Kilde:
http://technet2.microsoft.com/windowsserver/en/library/8cc5891d-bf8e-4164-862d-dac5418c59481033.mspx)
Med andre ord, den eneste praktiske begrænsning du bør opleve, er mængden af ledig plads på dit drev.
Det er dog værd at bemærke at alt afhængigt af hvordan den fil bliver lavet, så kan der eks. ligge midlertidige filer som skal eksistere samtidigt med den fil du får lavet, så du måske skal bruge dobbelt så meget plads.