Rette tekst i en video
For mange år siden optrådte jeg på Kanal 2 i en kort udsendelse om min hobby. Naturligvis optog jeg den på bånd, men nu er den lagt over på en DVD via min SONY DVD recorder med harddisk RDR-HX820, og jeg kan også afspille den med Windows Media Player på min PC efter jeg fik lagt AC3 Filter ind. Beklageligvis er der fejl i en tekst i billedet i en sekvens af videoen som jeg gerne vil have rettet. Er der et program hvor man kan gøre dette evt ved lave et felt med en ny tekst? Jeg er selvfølgelig så nærig at det helst skal være et freeware program eftersom det er det er højst sandsynligt at det er det eneste jeg nogensinde skal have lavet af den slags.Faktisk har jeg hentet Camtasia Studio 5 i en prøveudgave, idet jeg var så naiv at jeg troede at et videoprogram der kunne redigere videofilm kunne åbne en videofil, men nix, ikke den i hvert fald, der skal nok et kunstgreb til som jeg ikke kender. Er der en måde hvorpå jeg kan rettet den fejlagtige tekst? Når jeg åbner mappen på PC'en hvor jeg har lagt filen kommer der en ny mappe der hedder VIDEO_TS og åbner jeg den kommer der hele 6 filer : 2 stk VOB-filer, 2 stk IFO-filer og 2 stk BUP- filer, hvis det kan forklare noget. Mon ikke der to af hver idet indlægget begynder med en speaker kommentar. Jeg er sikker på at der er en der vil hjælpe mig, men forklar venligst lidt udførligt for som det fremgår, er jeg ret uvidende på dette område.
Mvh
Gunnar
