Hvad skal man stille op med Fullrate?
Jeg blev kunde ved Fullrate den 6.10.2008 ved skift fra TDC. Jeg blev inspireret af den massive reklame for deres produkt, men ak. Virkeligheden levede ikke op til teorien. Jeg har på intet tidspunkt i løbet af de seneste 14 dage oplevet, at internet og telefon har fungeret. Jeg har talt i mobiltelefon med Fullrate's teknikere hver eneste hverdag de sidste 14 dage og får hver dag en ny forklaring på, hvad der er galt. Først er det for høj downloadhastighed, så er den stadig for høj, så er der støj på linien, så endnu lavere download, så er der for høj uploadhastighed........ja mulighederne for årsager til fejl er åbenbart uendelig.Mon der er nogen af jer, har har et kvalificeret bud på, hvad der kan være galt ? Jeg havde bredbånd ved TDC med en speedstream-router, der nu kører perfekt på Fullrate-forbindelsen og ikke har udfald. Med den router kunne jeg køre med download over 15 mbit/sek, men ved Fullrate's udstyr kan jeg end ikke køre med 8 mbit/768 kbit uden udfald. Fullrate's router er en Xyxel 2602R. Der er 2.500 meters kobberledning fra telefoncentral til boligen. Det er en TDC-central.
Jeg er snart moden til at erkende, at det måske KUN er tdc, der kan levere brugbar internet til min bolig - og så samtidig erkende, at IP-telefoni er uden for rækkevidde. Men det er meget ærgerligt, hvis det ender her.
Fullrate bliver ved med at påstå, at deres udstyr fungerer perfekt, men hvordan kan man forstå det, når der konstant er udfald ?
Ser frem til at høre fra nogle af jer kloge hoveder.....
