Avatar billede degnens Mester
04. marts 2009 - 12:09 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Outlook glemmer min Exchange adgangskode

På mit job er vi netop gået over til Outlook Exchange som betyder at man hver gang man åbner Outlook skal indtaste sin adgangskode (som er fastsat af et firma i Norge og helt urimelig besværlig) Derfor ønsker jeg at Outlook selv skal huske adgangskoden og logge sig på. Men den vil ikke.

Først var der slet ikke mulighed for at markere, at adgangskoden skulle gemmes. Det fik jeg frem ved at ændre Adgangskodegodkendelse til NTLM under mailprofilens indstillinger. Nu får jeg mulighed for at sætte flueben i "Husk denne adgangskode" når jeg logger på. Men næste gang spørger den alligevel igen.

På nettet fandt jeg en forklaring om, at det kunne skyldes fejl i tilføjelsesprogrammer, men nu har jeg været igennem deaktivering af alle disse et ad gangen, uden ændring.

Derefter fandt jeg en anden supportside (www.support.microsoft.com/kb/290684/da?spid=2578&sid=global) hvor det er beskrevet hvordan dette at Outlook glemmer adgangskode selv om man beder det om at huske den, kan skyldes fejl i registreringsdatabasen. Dette kan løses på flere måder. Den ene er at oprette en ny postprofil og ligesom begynde forfra. Det gjorde ingen forskel. Den anden var at løses problemet ved at slette nøglen i Registreringsdatabasen og lade den oprette en ny. Jeg har fulgt vejledningen og fået slettet brugerundernøglen under Protected Storage System Provider i Registreringsdatabasen. Slettet de gemte logon oplysninger i post-profilen, genstartet og logget på igen med indtastning af adgangskode og markering af at den skulle huskes. Men der er ingen forandring. Næste gang har Outlook igen glemt den. Er der nogen som har yderligere og bedre bud på, hvad der kan være galt og hvad man kan gøre ved det - for nu er jeg ved at blive stædig...
Avatar billede coderdk Praktikant
04. marts 2009 - 21:22 #1
På arbejdet har jeg en maskine med Vista Home Premium. Dér vil den heller ikke. Jeg har læst mig til, at det ikke kan lade sig gøre på "Home"-versionerne af Windows.
Avatar billede degnens Mester
05. marts 2009 - 10:17 #2
Det er muligt, men jeg bruger på arbejdet XP Pro, så det skulle ikke være problemet.
Avatar billede justrace Novice
05. marts 2009 - 10:26 #3
Der findes masser af løsninger, men jeg har aldrig fundet en der virkede. Jo, en enkel og overskuelig. Tager dog lidt tid: Sæt XP-skiven i drevet, genstart, boot på CD, vælg reparer (Måske virker det) eller reinstaller. :)
Avatar billede degnens Mester
10. marts 2009 - 09:04 #4
Tak for tippet. Jeg syntes jo lige det lød som lidt en overdimensioneret løsningsmodel, bl.a. fordi min xp-skive er en recovery-cd, der sletter alt og genetablerer fabriksindstillingerne. Men da jeg har haft andre problemer med computeren og derfor blev nødt til alligevel at forsøge at genoprette hele maskineriet, har jeg faktisk lige forsøgt mig med forslaget. Men det giver samme resultat. Kan det virkelig passe, at det bare er noget man skal leve med?
Avatar billede degnens Mester
21. juli 2009 - 11:46 #5
Lukker. Har fået besked fra administrator at serveren ikke accepterer automatisk huskede pw - hvordan den så end kan se det? - til gengæld har jeg fået adgang til at ændre pw til noget jeg kan huske...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester