Som Lars skriver i #2, så virker den på den måde, at når man deltager i et spørgsmål, så "Overvåger" man som udgangspunkt spørgsmålet.
Du modtager så en mail vedr. det første indlæg der kommer efter dit eget. Hvis der altså kommer 3 indlæg lige i rap, så modtager du umiddelbart kun en mail om det første.
For at få en ny mail om indlæg, så skal man aktivt gå ind i spørgsmålet, hvorefter man så vil modtage en ny mail hvis der kommer endnu et indlæg.
Nu jeg lige har siddet og beskrevet det, så ser jeg 2 ulemper ved det:
1) Som #9 nævner, hvis den første mail af en eller anden årsag ikke kommer frem, så finder man "aldrig" ud af at der kan være kommet mange nye indlæg i spørgsmålet. At man ikke kan sortere efter "Sidste indlæg" på
http://www.eksperten.dk/list/deltaget/snowball gør ikke opgaven med at følge med i hvilke af sine deltagende spørgsmål der opdaterer sig, nemmere.
2) Hvis det sidste indlæg der er sendt ud via mail er kortere end ca. 100 tegn (det antal tegn der sendes ud i mail), så har man jo allerede hele indlægget der i mail'en, og derfor er der som sådan ikke nogen grund til at besøge spørgsmål med mindre det er noget der skal besvares.
F.eks. hvis man skriver et forslag til en løsning og brugeren så vender tilbage med "OK, tak. Det prøver jeg og vender tilbage senere".
Efter noget tid vender brugeren så (selvfølgelig ;)) tilbage efter at have afprøvet forslaget, men eftersom man ikke har besøgt spørgsmålet endnu, så får man ikke en mail om brugerens nye indlæg, og man "taber derfor tråden".
Som et konkret eksempel på nr 2, så kan man godt fristes til at tro det er sket for mig selv i
http://www.eksperten.dk/spm/856152#reply_7352014