Avatar billede sysop Juniormester
06. maj 2009 - 13:03 Der er 7 kommentarer og
2 løsninger

Udskiftning af C5.

Jeg overvejer at udskifte min nuværende C5.

Jeg er nok brændt lidt varm på Visma. Er der nogle der har kendskab til det og er der andet som jeg bør se nærmere på.

Det er selvfølgelig økonomi delen samt lager/ordre delen som jeg har behov for.
Avatar billede mariaf Juniormester
06. maj 2009 - 17:53 #1
Hvis du skal bruge lager, så dur Visma og summasummarum ikke. Heller ikke Winfinans eller Mamut fungerer godt på det punkt.

De små programmer er typisk næsten rene finans og faktureringsprogrammer. Du skal op i noget andet, hvis du har lager. det kan være en Nav, en Axapta, Movex - eller en ny C5. Den nye version 2008 har jo en langt bedre lagerfunktion end de gamle versioner, men det kommer jo an på hvorfor du ikke vil beholde din C5.
Avatar billede sysop Juniormester
06. maj 2009 - 19:18 #2
Visma er vel ikke et "lille" progam eller hva?!
Jeg syntes jeg er alt for låst af C5. Jeg har et specielt Cargo modul, som sådan set også virker, men med Visma har jeg mulighed for langt bedre overblik og "frihed" mellem tabellerne.

Udover det er jeg også ved at blive vanvittig over, at man skal betale for ekstra dataplads på sin egen harddisk. Det er lige at stramme den en tand for meget syntes jeg.

Det samme er vel gældende for Axapta og de andre eller hvad?
Avatar billede mariaf Juniormester
06. maj 2009 - 19:49 #3
Det gælder for alle - det med at noget koster ekstra. Enten er det plads, brugere eller nødvendig funktionalitet. Uanset hvad, så skal firmaet jo tjene penge på at de har et produkt, som de gerne vil leve af.

Du skal overveje om dit valg betyder at du får de funktionaliteter i hverdagen, som du har brug for. Det er i hverdagen, hos økonomifunktionen, at tiden (pengene) virkelig tæller.

Det betyder ikke ret meget om du skal købe noget ekstra database for du kan altid komprimere og lave backup af gamle data, men skal du bruge 100.000 på at få den nødvendige funktionalitet eller skal du leve med regneark/access (med deraf følgende fejl), så kan du hurtigt miste meget mere.

Har du overvejet at gennemgå din cargo-løsning med leverandøren og få dine ønsker til forbedringer lagt ind? Hvad vil det koste?
Avatar billede agercon Nybegynder
06. maj 2009 - 21:22 #4
Saldi http://www.saldi.dk kan være et alternativ. Her er ordre- og lagermodul inkluderet.

Brugergrænsefladen er en webbrowser - og man kan frit hente hele Saldi ned, installere det under Linux, tilpasse og bruge det så meget, som man har lyst til samt give det videre til andre, da det er Open Source.

Det tilbydes dog også som webløsning fra gratis med en enkelt samtidig bruger og højst 300 posteringer årligt til løsning med flere regnskaber, samtidige brugere og uendeligt antal posteringer.

Her får du frit alt, hvad der bliver udviklet til andre Saldi-kunder i den rette Open Source-ånd - at stå på skuldrene af andre i stedet for at udvikle fra bunden og/eller betale her for hver gang.
Avatar billede agercon Nybegynder
06. maj 2009 - 21:40 #5
mariaf skrev:
Det gælder for alle - det med at noget koster ekstra. Enten er det plads, brugere eller nødvendig funktionalitet. Uanset hvad, så skal firmaet jo tjene penge på at de har et produkt, som de gerne vil leve af.

Skal vi ikke blive enige om "næsten alle".

Med Saldi har du netop muligheden for selv at hente det hele ned og køre det frit uden gebyrer eller andre skjulte udgifter, da det er Open Source under den frie licens GNU General Public License - populært kaldet GPL http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html

Selvfølgelig skal der også tjenes penge, hvilket sker gennem specielle kundetilpasninger og udvidelser (nogle gange deles flere kunder om at betale for udviklingen af disse), kunder på webtjenesten, konsulenttimer til installering på kundernes egne servere, integration med kundernes egne systemer og undervisning i Saldi.

Udviklingen af et cargo-modul kunne netop ske for en enkelt kundens regning, deles med flere - eller hvis man kan programmere i PHP eller kender en, som gør det billigt, kan man selv stå for udviklingen.

Med andre ord: Man har ikke brug for at tjene penge på hver kunde (bruger), men kun dem, der reelt kræver brug af ressource fra leverandøren/producenten.

FriFinans http://www.frifinans.dk/ er et andet frit, dansk regnskabssystem, som dog ikke er helt færdigt endnu - der mangler blot håndtering af årsafslutning før det kan bruges i drift. Så hold også øje med det.
Avatar billede Slettet bruger
07. juli 2009 - 21:12 #6
Hejsa

Jeg så lige dit indlæg og kunne ikke lade være med at smile lidt. Jeg har arbejdet med Visma i 5 år nu, og kan kun sige at Visma slår C5, Mamut, Saldi, E-comomic og samtlige andre selv en dårlig dag! :)

Ja der er problemer med Visma Lager, men det konstateres næsten altid at det er brugerfejl som er årsagen, altså ganske enkelt at folk ikke tænker sig om når de bruger logistikdelen.

Jeg giver gerne en gratis dag eller 2, hvor vi sammen kan lege lidt med en Demo af Visma og se om det er noget.

Mvh Johnny Hansen
www.iAdvice.dk

Tlf. 5190 4046
mail: jh@iAdvice.dk
Avatar billede sysop Juniormester
08. juli 2009 - 19:29 #7
Jeg har faktisk valgt at gå videre med Visma løsningen og har allerede købt den. Den ser spændende og meget bruger venlig ud.

Tak for input allesammen.
Avatar billede Slettet bruger
08. juli 2009 - 19:32 #8
Hejsa

Helt i orden, jeg tror du vil blive glad for dit valg af Visma. 

Skulle du få brug for lidt input om Visma, så er du altid velkommen til at kontakte mig. :)

Mvh Johnny Hansen
www.iAdvice.dk

Tlf. 5190 4046
mail: jh@iAdvice.dk
Avatar billede mariaf Juniormester
08. juli 2009 - 19:38 #9
Også held og lykke herfra.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester