Hvorfor må man ikke drikke saltvand?
På film ser man tit skibbrudne, der er ved at dø af tørst. Er det da så farligt at drikke havvand?
IV nr. 1/2001 s. 12
"Vand, vand overalt, men ikke en dråbe at drikke," lyder et kendt engelsk sømandscitat. Det er vitterlig en ualmindelig dårlig idé at drikke saltvand - faktisk kan det betyde den visse død. Havvand indeholder nemlig ca. 3,5 procent eller 35.000 ppm (parts per million) opløste salte, og det er meget mere, end den menneskelige krop kan tåle at indtage. Faktisk må drikkevand højst indeholde 500 ppm. Større saltindhold kan simpelt hen dehydrere, dvs. udtørre, kroppen. En skibbruden person, der lider af væskemangel i forvejen, kan dø af dehydrering efter blot et par glas saltvand. Saltet påvirker nemlig trykket i blodstrømmen, og cellerne begynder derfor at udsende vand for at regulere balancen i kropsvæskerne. Når vandet kommer ud i blodstrømmen, opstår der to alvorlige problemer. Enten stiger blodtrykket til et dødeligt niveau, eller cellerne mister så meget vand, at de går til grunde pga. udtørring.
Taget herfra:
http://illvid.dk/spoerg-os/hvorfor-maa-man-ikke-drikke-saltvand