Måske død computer
Hej eksperter.Jeg skriver angående en af mine venner, hvis computer måske er dømt helt død. Så vi håber begge to på at kunne finde hjælp her.
Hvis det kan løses over eksperten - fedt! Ellers: hvis du bor i Randers eller omegn og har tid en dag - eller hvis du måske kan løse det over telefonen - kan du få kontaktoplysningerne fra mig. Bare skriv til mig her på eksperten.
Computer:
Asus F5
Operativsystem:
Windows XP Home Edition (fra en Dell-cd!)
Symptomer:
"Første skærm, jeg kommer til, er 'vælg eperativsystem.' Der har jeg to valg:
1. MS Windows XP Home Editiom
2. Windows installation
Hvis jeg vælger 1, skriver den: 'windows kunne ikke starte, fordi denne fil er beskadiget eller mangler: \WINDOWS\inf\biosinfo.inf
Du kan forsøge at reparere denne fil ved at starte windows-installationen ved hjælp af installationsprogrammet CD-ROM. Vælg [r] i det første skærmbillede for at reparere.'
Hvis jeg trykker [r] genstarter den bare og går tilbage til skærmen beskrevet ovenfor.
Vælger jeg 2, skriver den: 'windows kunne ikke starte, fordi denne fil er beskadiget eller mangler: <windows-rod>\system32\hal.dll.
Geninstaller en kopi af ovenstående fil.'
Og ligemeget hvad jeg trykker på nu, genstarter den."
Hvad gjorde jeg for at komme hertil:
"Først forsøgte jeg, at geninstallere windows xp grundet vurus. Undervejs i geninstallationen slukkede computeren grundet strømmangel. Jeg starter op igen og forsøger at fortsætte geninstallationen, men den kan ikke, fordi den mangler den dér fil. Så åbner den windows normalt med virussen, der er et pop-up-program, og forsøger tage geninstallationen forfra, men den siger, der ikke er flere ledige systempartitioner, så jeg forsøger at formatere d-drevet for at frigøre en partition. Det vil den ikke, fordi der kører nogle filer på d-drevet, så jeg går ind i 'processor' for at finde ud af, hvilke processorer, jeg kan afslutte, uden at computeren genstarter. Jeg afslutter så alle dem, jeg kan, uden at den genstarter, men trykker forkert og ender, hvor jeg er nu, efter en genstart."
P.S. Hvis nogen ligger inde med en skærm til en bærbar Dell Inspiron 1300, vil han gerne købe skærmen, fordi han selv har en sådan computer, hvor skærmen ikke duer til. Dette vil selvfølgelig også være en løsning på problemet!
