Genie Backup - Kan ikke finde mine mails
Hej eksperter.Jeg har lige installeret Win7 på min comp. Inden jeg gjorde det tog jeg en backup ved hjælp af Genie Backup Manager. Alt er gået fint indtil jeg skulle finde mine gamle mails frem.
Den siger den har lavet en succesfuld restore på dem, men kan ikke finde dem nogen steder. Jeg er gået over til at bruge Outlook i stedet for Windows Live Mail. Derfor tænkte jeg, jeg måske var nødt til at have WLM installeret så det gjorde jeg, men uden held. Det virkede i forhold til mine kontakter, som jeg så kunne importere i Outlook, men mine mails er stadig pist forsvundet.
Jeg prøvede igen at lave en restore af mine mails, men de forbliver stadig væk.
Jeg brugte også Win7 før, omend det var Release Candidate.
Jeg læste så noget om det kunne ligge i application data, men der ligger de tilsyneladende heller ikke.
Jeg er virkelig på bar bund. Kan bare ikke finde dem, selvom Genie siger at den lavede en succesfuld restore. Håber i kan hjælpe.
På Forhånd tak.
