Intet skærmbillede?
Min computer begyndte åbenbart at drille i går aftes. Det startede med at den lige pludselig lavede en høj hyletone, og skærmen blev helt hvid. Jeg slukkede så computeren, og tændte den igen.. efter 5-10 minutter skete det samme så igen. Jeg åbnede så kabinettet, og fik taget et TV-tuner kort ud, som jeg alligevel ikke brugte, da det sad lidt løst. Jeg fik også hele computeren støvet af, og da jeg så fik det hele sat sammen igen, virkede computeren fint.Der kom dog en meddelse i windows, da den var startet op. Noget med grafikkortet ikke fik nok strøm, og derfor kørte med nedsat kraft. Jeg tænkte jeg ville kigge på det i dag, og lod derfor computeren køre i et par timer indtil jeg skulle i seng, hvor den blev slukket.
Men, da jeg så stod op og ville tænde computeren, kom der intet frem på skærmen. Kan høre computeren starter op osv. Men, der kommer bare intet billede - ikke engang noget boot-halløj.
Hvad kan problemer være? Tænker umiddelbart at det er PSU'en eller grafikkortet? Men, er der nogle der har oplevet noget lignende, og ved præcist hvad det er?
På forhånd tak! :)
