Eksport thunderbird til Outlook 2010
Jeg har nu kørt med en hel række programmer, der ikke tømte ens opsparing til licens- og brugerrettigheder, og i den sammenhæng kørte jeg med Openoffice og Thunderbird.Min smag for Microsofts produkter fornægter sig dog ikke, og nu har jeg altså anskaffet Office 2010 med Outlook.
Desværre er det endnu et af de eksempler på, hvorfor open source programmer nogle gange ønskes hen hvor pebret gror.
Jeg kan overhovedet ikke finde ud af, hvordan jeg kan få mine mails importeret til Outlook.
Jeg har prøvet et program, der hed "Gmail Uploader", men det var både langhåret og nytteløst.
Så har jeg prøvet med drag-n-drop - også nytteløst.
Jeg har forsøgt at flytte alle mails over i indbakken, sætte gmail som imap, fordi det lød som om, at man så kunne få gmail til at genindlæse mails på g-mail-serveren, men det var også uden held.
Kan en her i forummet give en enkel, forståelig og logisk metode, så at jeg kan få glæde af outlook 2010 med de gamle mails fra Thunderbird V3xx?
