Tælle sammen baseret på betingelser
Hejsa Eksperter,Jeg kører windows 7 med office 10.
I mit regneark vil jeg gerne i en kolonne tælle sammen hvor mange celler som opfylder krav, som kommer fra to andre kolonner i et andet ark i samme fil.
Det handler om hundevæddeløb, og de betingelser der skal opfyldes er:
1: Blev dette løb vundet (W)
2: Blev dette løb tabt (L)
3: Blev dette løb ikke løbet (NB)
4: Hvilken bane blev der løbet på
Hver dag vælges et antal løb, på flere baner, som skal tælles sammen, så vi kan se hvor mange af de forskellige løb på hver bane blev hhv. vundet (W), tabt (L) eller ikke løbet (NB).
I resultat-arket har jeg ud for hver af banerne tre kolonner, en for W, en for L og en for NB. Det er her jeg gerne vil have de individuelle resultater.
Her er et link til resultat-arket
http://www.tjenpengeonline.dk/hunde/resultat-ark.jpg
Her er et link til data-arket
http://www.tjenpengeonline.dk/hunde/data-ark.jpg
Som det kan ses i resultat-arket er der de tre kolonner W, L og NB ud for hver af banerne.
Data til disse kolonner skal nu hentes fra data arket på følgende måde:
1: Hvis odds er 0 blev løbet ikke løbet (NB)
2: Hvis odds er større end nul og plads er 1 blev løbet vundet (W)
3: Hvis odds er større end 0 og plads større end 1 blev løbet tabt (L).
Dette skal gøres for hvert individuelt løb, og regnearket skal så tælle sammen hvor mange sejre, tab, eller løb der ikke blev løbet, skete på hver af de pågældende baner.
Måske er der brug for at tilføje en form for sammentællingskolonne i data.arket for at få det til at virke?
Håber jeg har formået at forklare mig forståeligt.
Glæder mig til at se hvad i kan finde på.
Mange Hilsener
Allan
