Avatar billede JakobS Praktikant
07. september 2011 - 16:04 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Flash vs. SATA i lave temperaturer?

Hejsa

Jeg står og skal sætte en videnskabelig målestation med automatisk datalogging op på Grønland. Målestationen kan snildt komme ud for temperaturer ned til -30 grader og jeg tænkte at det måske derfor ikke var helt ligegyldigt om der bruges Flash-drev eller SATA-drev. Datasikkerhed er ret vigtigt, men det er lavt strømforbrug også. Såvidt jeg ved kræver flashdrev næsten ingen strøm og holder til lave temperaturer fordi at der ingen bevægelige dele er, men omvendt mister man al data hvis noget skulle gå galt. Omvendt bruger SATA drev meget mere strøm (jeg tænker på de her små harddiske hvor den eksterne strøm bliver tappet gennem USB stikket) men er følsom overfor lave temperaturer pga de bevægelige dele.

Pga. datasikkerheden har jeg overvejet om man kunne lave en strømsvag løsning hvor der lagres på to USB-sticks automatisk. Kan dette lade sig gøre uden at det bliver alt for avanceret?

Er der nogen der har nogen erfaringer eller meninger om emnet generelt?
Avatar billede Beach Mester
07. september 2011 - 17:21 #1
De fleste diske kan ikke iflg deres datablad operere under 0 grader, men det de henviser til er ret sikkert fareren for kondens i de ædlere dele ved hurtig nedfrysning og opvarmning.

En alm pladedisk vil på et tidspunkt stå af da lejre på motoren vil fryse til så den ikke kan rotere diskene og derfor ikke kan læse/skrive data.
Derfor er den eneste mulighed med en HDD altså at holde den opvarmet til en konstant temp. som dens datablad foreskriver.

Vil ud fra ovenstående derfor klart gå efter en SSD der som du selv skriver ikke har nogle bevægelige dele. En anden fordel af forbruget af strøm som er markant mindre end en HDD

Hvis du kan indkapsle selve disken i en form for vakuum så der ikke er risiko for vanddamp i "beholderen" så vil jeg næsten garantere at din SSD vil kunne kører med temp. langt under de anbefalede min. grader.

Det er vel egentlig også ret nemt at teste et sådan setup ved at kaste det hele ind i en dybfryser og lade det kører med nogle tests der skriver til disken på samme måde som det du forventer når det gælder oppe i det nordlige.
Husk at en sådan test også skal simulere en varmeperiode og du derfor skal tage dit setup ind og ud af de kolde omgivelser. Ved at provokere din hardware på den måde vil du et langt stykke hen af vejen se om det kan stå distancen.

Husk også at der vil være klogt at have 2 diske sat op som der skrives til simultant så en defekt disk ikke stoppe dit projekt.

Men jeg ville nok ikke bruge så meget tid på den del før jeg havde testet med én disk hvordan den opfører sig under de forhold du byder den.

Når vi snakker kondens så må du da også have disse problemer med alt andet hardware og elektronik som du skal have stående. Hvordan kommer du ud af det problem?

Det sidste er strøm og kapacitet. Husk at batterier også er meget følsomme over for frost og mange gange taber alt power ved meget kolde påvirkninger.

//B
Avatar billede JakobS Praktikant
08. september 2011 - 09:23 #2
Jeg tror jeg har fundet løsningen:
http://www.lacie.com/dk/products/product.htm?id=10501

Hvordan kan man lave simultan datalogging på to USB sticks? Er det bare en USB-deler og så et stick i hver ende eller er det mere kompliceret end som så?
Avatar billede JakobS Praktikant
08. september 2011 - 09:26 #3
Vedr. dit spørgsmål om kondens og mit andet hardware så er alt andet i denne opsætning videnskabeligt udstyr der er sikret at kunne fungere under ekstreme forhold. Om de så gør det vil kun tiden vise, men jeg har ihvertfald taget de forholdsregler man kan :)
Avatar billede JakobS Praktikant
08. september 2011 - 14:55 #4
@Beach: vil du have point? Isåfald, skriv lige et svar af en art :)
Avatar billede Beach Mester
09. september 2011 - 03:20 #5
Uanset om de kalder det videnskabeligt grej eller ej, så test det for guds skyld i en fryser der kan fryse skidtet ned til langt under de forhold du vil udsætte det for når det virkelig gælder. Det er også vigtigt at du tester det under en optøning og op under temp. der ligner danske forhold da du jo på et tidspunkt skal have det hjem for at studere dine data. Sagt på en pæn måde, så skal du voldtage grejet når du har samlet det, så der ikke er den mindste tvivl om at de småting det bliver udsat for senere, er ren barnemad. Kun på den måde vil du få en rolig nat når er hjemme under vanlige himmelstrøg:-)

Mht. de USB-pinde du har fundet fra Lacie, må jeg nok sige at det sgu er nogle af de sejeste jeg ind til vider har læst om. De lader til at kunne tage en del knops fra div... Super fede:-)

Muligheden for at skrive simultant til mere end en pind på en gang har jeg ikke prøvet gennem USB, men mon ikke du kan få dit program der logger dine data sat op, så det kan skrive til mere end en "disk"?
Det burde ikke være det store problem at tilføje lidt kode til programmet så det logger mere end ét sted. Her skal du nok have fat i den der har kodet programmet og høre om ikke man kan hjælpe lidt med her.

Det er meget simpelt med en alm HDD eller SSD, de skal bare sættes op i et RAID1 hvor du kan sætte lige så mange diske op som spejl du ønsker. Det er kun et spørgsmål om at have porte nok på den computer det bliver koblet op til.

Kommer til at tænke på en anden ting de måske bør tage højde for, specielt når det er så meget nord du vil lege med computer!
Vi er godt på vej ind i et solplet max der giver nogle vældige magnetiske storme. Disse har det med at sætte div. computere på standby eller dræbe dem helt så der skal en kold-boot til før maskineriet spiller igen. Er der taget højde for det?

Har ikke så hulens meget forstand på lige det, men det må være noget med en meget kraftig afskærmning af de ædlere dele fra magnetisk støj og andre spændende ting der kan vælte ned over dit setup.

Håber du får bikset noget maskineri sammen der kan holde til en masse og at dine tests kan holde stand over for det som du vil udsætte det for.

//B

Og så lige en lille PSér: Hvad er det du skal måle? Bare blevet lidt nysgerrig;-)
Avatar billede JakobS Praktikant
09. september 2011 - 10:10 #6
Hej igen

Vi skal sende udstyret til Grønland endten idag eller mandag, så der er lidt rush på og jeg får derfor ikke udført særlig mange tests. Tiden er gået med at få komponenter fra forskellige leverandører til at kommunikere ordentligt istedet. You know the drill! :)

Tilgengæld skal udstyret i første omgang kun sættes op på nogle øer udenfor Nuuk og kun i en måned eller 2 så det vil ikke blive udsat for helt ekstreme temperaturer endnu. Til foråret sætter vi det tilgengæld op i nordøst grønland hvor det måske kan blive lidt mere tricky.

Det er ikke muligt at få firmaet bag hardwaren til at ændre i softwaren så det jeg er ude efter, i forhold til lagring, er en ren hardware løsning. Altså noget a'la en omvendt USB-hub. Jeg ved at der eksisterer KVM hubs hvormed man kan styre 2 computere med ét sæt mus, tastatur og skærm, men mit indtryk er at de er designet til at man kan skifte mellem de to og ikke til at de begge kører simultant. Arbejder stadig på at finde en løsning på dette problem.


Jeg skal måle CO2 fluxe mellem havis og atmosfæren. Derfor Grønland :) Der er altid udveksling af CO2 mellem havet og atmosfæren afhængigt af CO2 indholdet i begge, men når der er havis henover har man tidligere antaget at der ikke er nogen udveksling mere. Det har nylig forskning tilgengæld understreget nok ikke er tilfældet. Faktisk insinueres det at processen med at danne og smelte havis kan være drivkraften bag en markant udveksling af CO2 ned i havet i arktiske egne. For bedre at kunne evaluere hele CO2 kredsløbet som vi kender der er det naturligvis vigtigt så at måle på det og finde ud af præcis hvad der forårsager det (temperaturer, saltindholde, istykkelse, etc er primære mistænkte, men der er også mere exotiske parametre på bordet såsom algedannelser osv.). Her kommer min opsætning så ind i billedet :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester