Avatar billede olebole Juniormester
02. oktober 2011 - 15:17 Der er 14 kommentarer og
1 løsning

Upædagogisk CoAdmin system

<ole>

Det er før blevet nævnt, at der dagligt kun er ganske få tilfælde af anmeldelser til Admin/CoAdmin. Når Admin/CoAdmin modererer en brugers indlæg, må det derfor også være overkommeligt at sende den formastelige bruger en PB om, hvad der er blevet slettet, og hvorfor.

Hvad skulle nogen somhelst have ud af en kommentar som:
"Dette indlæg er blevet modereret af en CoAdmin

Tal pænt og husk formålet er at hjælpe spørgeren (også selvom de ikke altid er så gode til at lytte)."
...?

Hvad var det, der var for stærke sager for Ekspertens brugere? Har Admin/CoAdmin forstået eller misforstået, hvad der stod? Hvis ikke brugeren mener, hun har skrevet noget anstødeligt - hvordan skal hun så lære, hvad der anses for anstødeligt på Eksperten? Måske kan hun ikke engang huske præcist, hvordan hun formulerede sig.

Der kan være rigtig gode årsager til at moderere et indlæg - og der kan være totalt fravær af årsager. Derfor er det overordentligt vigtigt, at der ikke kan være tvivl, når man skrider til den meget alvorlige sanktion at begrænse en brugers ytringsfrihed.

Der er næppe tvivl om, at dette replikskifte ikke giver mening i en skoleklasse:

Lærer: Peter, du har lavet masser af fejl, så du får 02 i dansk stil.

Peter: Jamen, du har jo bare slettet en masse af min tekst. Hvordan skal jeg vide, hvori mine fejl bestod?

Lærer: Du skal bare lade være med at lave fejl i fremtden ... Basta!

Dels er læreren nok ikke den hurtigste scooter på molen - dels er han rimelig renskuret for almindelig dannelse - og dels kan man kun håbe på, der er huller i hans pædagogiske uvidenhed.

På lignende måde må man håbe, at man på Eksperten får opdateret CoAdmin procedurerne, så de afspejler almindelig dannelse og omtanke - samt at de bliver en retsstat værdig.

På forhånd tak  =)

/mvh
</bole>
Avatar billede vejmand Juniormester
02. oktober 2011 - 15:27 #1
Nu linker du ikke til problemet, her er givet en grund: http://www.eksperten.dk/spm/871956
Avatar billede vejmand Juniormester
02. oktober 2011 - 15:42 #2
Hmm, det er nok denne du mener: http://www.eksperten.dk/spm/947956

I den tråd har du 8 kommentarer, den ene er modereret af CoAdmin.
i de 7 andre prøver du ikke en eneste gang at hjælpe spørger, kun nedgøre.
Mon ikke den kommentar som er modereret er af samme kaliber????

Du taler om dannelse, omtanke, voksne mennesker og lign.
Måske du skulle se lidt på dig selv først......
Avatar billede olebole Juniormester
02. oktober 2011 - 16:04 #3
@vejmand: Måske, du skulle prøve at forholde dig til substansen i stedet for at fortælle os, hvad du tror  =)

Jeg nedgører ingen i den tråd. Den pågældende spørger har oprettet en hel del tråde, hvor han bl.a. har fået hjælp af splazz og undertegnede. Vi er begge trætte af at hjælpe en bruger, der ikke vil indse, at vi forsøger at undgå, han konstant skyder sig selv i foden. Han er rystende useriøs og hans spørgsmål er mest af alt at betragte som støj.

Det fortæller jeg ham rimelig tydeligt i mine kommentarer - og de er da heller ikke fundet 'værdige' til fjernelse.

Dine sidste linjer i kommentaren viser mangel på forståelse af retsstaten. Enhver - også den mest forhærdede vaneforbryder - har krav på retfærdighed ... herunder, at man tydelig bliver gjort opmærksom på sin brøde.

Alt dette er dog ganske off topic for denne tråds substans. Den handler om: Hvad siger CoAdmins kommentar om det fjernede og/eller årsagen til fjernelsen? Hvad er den pædagogiske begrundelse for fremgangsmåden?
Avatar billede vejmand Juniormester
02. oktober 2011 - 16:12 #4
Tror såmænd bare du er udenfor pædagogisk rækkevidde....
(Selv om du ikke ønsker at høre hvad jeg tror)  :-)

oau
Avatar billede olebole Juniormester
02. oktober 2011 - 16:17 #5
Hele denne trås pointe er, at man skal vide ... ikke tro  *o)
Avatar billede Slettet bruger
02. oktober 2011 - 17:33 #6
olebole
Der er både fornuft og rimelighed i din opfordring til CoAdmin. Jeg er sikker på, at den har stor opbakning hos brugerne. Flot:)
02. oktober 2011 - 17:43 #7
Det positive i sagen er vel, at der gøres en indsats for at forbedre eksperten, herunder tonen på spørgsmålene.  Det kan vi vel alle være tilfredse med.  Man ser, lidt for ofte, at svarere næsten håner spørgere for deres uvidenhed.  Det kan da også være svært (og jeg er ikke selv en helgen), som svarer/ekspert at holde hovedet koldt overfor utroligt dumme spørgsmål.  Nu får jeg perspektivet lidt rettet op, når det er mig selv der optræder som spørger og kommer med utroligt dumme spørgsmål.  Så er jeg taknemmelig for de svarere, der formår at kalde pædagogen i dem frem og hjælpe mig med at rette op på dumheden!

Så tak til co-admin, når han optræder, i ordets bedste betydning, som politibetjent og holder justits.  Om co-admin også skal optræde som pædagog og lære folk gode manerer kan nogen så mene.  Min egen erfaring er, når jeg har kvajet mig (hvilket faktisk sker fra tid til anden,) at hvis jeg oprigteligt ønsker at forbedre mig og tænker nøje over sagen, så kan jeg som regel, uden for meget udefra kommende pædagogik, finde ud af det.  Der har også (med skam at melde) været tilfælde, hvor jeg har været rethaverisk og forbenet, og så hjælper alverdens pædagogik ikke.
Avatar billede Slettet bruger
02. oktober 2011 - 17:57 #8
Christian_Belgien
Du skriver om det positive; udmærket. Men hvad med det negative, det at en bruger får slettet sit indlæg, uden nogen forklaring?
Jeg har ikke selv oplevet det, men så for nylig det skete for en erfaren bruger som john_stigers. Og så havde CoAdmin oven i købet dummet sig og i stedet lagt et indlæg ind af Karise Larry.
Der manglede sandelig en god forklaring, eller er DET god tone på Eksperten?
Avatar billede arne_v Ekspert
02. oktober 2011 - 19:04 #9
ole>

Jeg tror at du skal vaere ret glad for at du kun har faaet slettet et indlaeg og ikke er blevet deaktivert.

Du smider 8 indlaeg i en traad som intet har med spoergsmaalet at goere (de 7 kan man se ikke har og jeg vil antage at det modererede indlaeg ikke indeholdt en PHP/JS loesning paa spoergers problem ellers var det nok ikke blevet modereret).

Spoergsmaalet er regulaert nok. Man kan enten forsoege at lave en teknisk loesning eller forklare hvorfor det ikke kan lade sig goere eller hvorfor det ikke er en god ide.

Hvis spoerger har opfoert sig mindre heldig i andre traade, saa boer du tage diskussionen der.
Avatar billede olebole Juniormester
02. oktober 2011 - 19:53 #10
Jeg gentager gerne, hvad substansen her drejer sig om:

Denne tråd handler ikke om nogen specifik sletning - ikke om et specifikt indlæg - og ikke om en specifik tråd.

Tråden her handler om et ganske almindeligt princip, som er gældende på alle andre områder indenfor vores samfund.
Avatar billede olebole Juniormester
02. oktober 2011 - 20:03 #11
- og sammenligningen med en politibetjent er helt i hegnet!

Hvem ville finde det rimeligt at finde et bødeforlæg under viduesviskeren med forklaringen/begrundelsen: "Lær at køre ordentligt (selvom de andre somme tider kan være i vejen)"?

Det eneste, man ved, er, at forseelesen skulle være begået på Peter Bangsvej for nogle dage siden. Hvad det præcist var, der var årsagen, kan man måske ikke huske. Og hvem siger i øvrigt, betjenten har ret (jvnf. #8)?

Nej, så fladpandet tillader vi naturligvis ikke vores politi at opføre sig!
Avatar billede arne_v Ekspert
03. oktober 2011 - 07:40 #12
Men den principielle diskussion virker jo ret ligegyldig naar der i det eneste eksempel der er optraeder faktisk er givet en forklaring: "Tal pænt og husk formålet er at hjælpe spørgeren".

Og nej - det er principielt ikke coadmins opgave at laere folk hvad det er at tale paent. Det formodes foraeldrene at laere deres boern. Og det er heller ikke coadmins opgave at forklare hvorfor diverse spam ikke hjaelper spoergeren.
Avatar billede olebole Juniormester
03. oktober 2011 - 22:44 #13
Det er i det mindste en mening  =)
10. oktober 2011 - 22:01 #14
Din #13 virkede som en afrunding (dermed ikke sagt accept) af tråden.  Og der har ikke været nye indlæg i en uge.  Er det måske et passende tidspunkt til at lukke spørgsmålet, så det ikke længere står som åbent i diverse lister af indlæg, inklusive min?
Avatar billede olebole Juniormester
10. oktober 2011 - 22:36 #15
Tja, det kunne nu have været interessant at høre fra en (Co)Admin  =)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester