22. oktober 2011 - 19:22Der er
18 kommentarer og 1 løsning
Computer vil ikke starte op
Min computer vil ikke altid starte op. Den stopper ofte midt i opstarten af Windows. Nogle gange starter den op igen efter flere gange genstart. Det kan også ske at den pludselig lukker ned efter et stykke tid og det hænder også at musen pludselig sidder fast midt på skærmen og så er der ikke andet for end at genstarte.
Synes det er extremt belastende.
Håber nogen kan hjælpe. Det er en stationær pc med windows xp.
Kan det tænkes at computeren er ved at være for gammel?? At der er for lidt RAM i?? Eller er der evt. nogle drivere der skal opdateres??
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Installer programmet - når det er gjort skal du lade programmet opdatere sig. Herefter åbner et vindue, hvor du skal flytte prikken til "Kør et fuldstændigt systemscan" - klik på Skan Knappen - lad programmet arbejde. Når det er færdig (det tager lidt tid afhængig af hvor meget du har på computeren). Derefter - Tryk på "Vis resultater" knappen efter scanningen - og herefter tryk på "Fjern det valgte" - nu åbnes log'en og du skal gemme den et sted, hvor du kan finde den igen. Kopier loggen herind. Mht.: Vista/Win7 - HøjreMusseTast - "Kør som Administrator..."
Flere ting: Kontroller om du har ting du ikke behøver i din opstart. Hvis du bruger CCleaner til det skal du i værktøjer og vælg opstart. Her kan du se hvad der starter med Windows. Hvis du vil have hjælp med det kan du gemme din opstart som tekst fil og kopiere den herind, så vi kan se om du kan undvære noget.
Når du nu kører XP tillader jeg mig at gætte på at det er ældre hardware. Det, du her beskriver, kunne faktisk godt tyde på varmeproblemer, typisk på grund af ophobet støv. Så det er faktisk muligt at en grundig rengøring af maskinen på indersiden kan hjælpe. Husk nu, når du støvsuger indeni elektronik, IKKE at bruge et mundstykke med børster på!!!
Synes godt om
Slettet bruger
22. oktober 2011 - 21:15#4
Hvis du har tålmodighed til det, kan du også prøve at geninstallere windows (husk at tage backup og vær sikker på du stadig har licensnøglen hvis det bliver aktuelt - der plejer at sidde et klistermærke på pc'en). Så skal du igennem hele processen med at opdatere windows og hente dine gamle programmer og drivere.
Hvis du har et gendannelsespunkt du kan rulle tilbage til, kan du prøve dette først.
I denne guide der bruges der børster på støvsuger når der gøres rent. Hvorfor mener du det skulle være "farligt"? Jeg har fulgt denne guide mange gange når jeg har renset, og har aldrig haft nogle problemer med det. http://spywareinfo.dk/tip-og-tricks/rens_taern.htm
Formoder det måske har noget med statisk elektricitet at gøre, men det kan man vel også overføre uden børster på mundstykket. Det er i øvrigt meget vigtigt man får sig selv og de dele man arbejder med, at de bliver statisk afladet. Så det er altid en god ide at sætte elektronik på en gummimåtte, så dette undgås, og at man inden man gør rent i pc tager godt fat i chassis så man spændingsmæssigt er på niveau med computeren.
Det er helt rigtigt statisk elektricitet (ESD), jeg tænker på. Børsten opbygger en ladning pga. luftstrømmen gennem og forbi børstehårene. Problemet med ESD er at du ikke nødvendigvis opdager det med det samme, det kan i stedet give en latent fejl, der først dukker op senere, tilsyneladende helt uden grund. Du er på vej i den rigtige retning med måtten, men skal det gøres rigtigt, skal det jo være et ledende underlag, der er jordet (altså en ESD-sikret arbejdsplads) og ESD-armbånd jordet i samme punkt som måtten. Du ser det samme i et rack i et serverrum: Her opnås jordforbindelsen igennem racket og teknikeren vil derfor bare sætte sin klemme fra ESD-armbåndet fast på serverens chassis imens han arbejder. Det vil også ofte være nok, hvis du "arbejder hjemme", da det vil sikre at du har samme potentiale som den elektronik, du forsøger at passe på.
Det vil så sige at guiden jeg henviser til, kan være en dårlig ide? Den er lavet (godkendt) af personer der vel har forstand på det? Eller måske alligevel ikke? Hvad så med mundstykkerne på støvsugeren? De er jo også lavet af plastik. Er det så meningen at man kun skal tage det støv der virvler rundt i kabinettet når man puster med luft på dåse?
Guiden er sikkert udemærket, men der kan jo stadig være ting, der er overset. ESD er det tit kun "os" elektronikfolk, der bekymrer os om (elektroniktekniker for længe siden). Ud fra en betragtning om at komponenterne i en moderne PC alligevel har meget begrænset levetid, eller nytteværdi om man vil, kan det måske være ligemeget. Men som jeg sagde tidligere, prøv at kigge en tekniker over skulderen i et serverrum.... Plastmundstykket er bedste bud i en almindelig husholdning og ideen med at blæse de sidste rester støv op med luft på dåse er bestemt ikke dårlig.
Vil give dig ret i at i et serverrum, der må man overhoved ikke gå på kompromis. Det er helt andre data der er på spil her.
Jeg tror nu nok at guiden kan bruges (for private pc ejere) hvis man tager de rigtige forudsætninger, som kan være at tage udstyr fra i god tid, og trykke på startknappen så spændingen neutraliseres på bundkortet.
Ud fra en betragtning om at levetiden på komponenterne er kortere og data ikke kritiske, ja. Husk, det er ikke restspænding i komponenterne, der er farlig - det er den statiske elektricitet, der kan udløses imellem en komponent og rengøringssager eller brugeren selv.
Det er ikke lang tid siden jeg gjorde harddisken ren (støvsugede den). Ej heller lang tid siden (1 mdr) jeg kørte CCcleaner og Antimalware. Men det har ikke virket ordenligt siden.
I går lykkedes det ikke at starte computeren op.
Har bestilt en windows xp opstartsdiskette og forhåbentlig kan jeg huske hvordan man formaterer computeren.
Når jeg nu ikke kan starte op, tænker jeg at jeg (desværre) nok er nødt til at formaterer "skidtet".
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.