Avatar billede mlangdahl Nybegynder
10. april 2013 - 17:36 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Nummerering af overskrifter i hoveddokument

Hej Eksperten

Jeg sidder midt i et bahcelor projekt hvor vi sidder to og arbejder sammen. Jeg har derfor valgt at benytte hoved og underdokumenter for at gøre processen mere enkel - men der er gået lidt skidt i maskineriet.

Mit problem består i at overskrifterne ikke bliver nummereret rigtig i hoveddokumentet. Jeg ønsker at have helt klassisk

1 heading
1.1 heading
2 heading
2.2 heading

Men når jeg henter dokumenter fra underdokumenterne ændres nummereringen ikke. I starten gik det fin - men på et eller andet tidspunkt i processen (jeg ved ikke hvornår) så virker det kun hvis jeg opdatere overskriften i hoveddokumentet (opdatere typografien)

håber der er en der kan hjælpe mig med en løsning
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
10. april 2013 - 18:08 #1
Problemet er sandsynligvis, at der ikke er overensstemmelse mellem hovevdokument og underdokuementer mht. typografier. Hoveddokumentet vinder (se: http://support.microsoft.com/kb/114170).

Hvordan er nummereringen lavet - ved blot at vælge et nummerformat under "Listebibliotek" i båndet > Startside (hvis I bruger Word 2007 eller 2010)? På den måde kommer der ikke 100 % styr på nummerering.

Den bedste måde, I kan sikre, at nummerering holder, er at definere en typografi af typen "Opstilling " ("List" i engelsk udgave). Dette gælder generelt for styring af nummerering. Se under pkt. 4 i den (engelske) artikel "How to create numbered headings or outline numbering in Word 2007 and Word 2010", http://www.shaunakelly.com/word/numbering/numbering20072010.html

Ellers må I opdatere overskrifterne i hoveddokumentet efter behov. I kan f.eks. gøre sådan:

1. Tast Alt+Ctrl+Shift for at åbne ruden "Typografier".
2. Tast Ctrl+Shift+S for at åbne dialogboksen "Anvend typografier".
3. I ruden "Typografier", højreklik på "Overskrift 1" og vælg "Vælg alle X forekomster".  Nu viser "Anvend typografier" Overskrift 1, og alle afsnit formateret med Overskrift 1 er markeret. Klik på "Anvend igen" for at sørge for, at alle afsnittene har den rette typografi. Gentag for de øvrige overskriftsniveauer.

Alternativt, brug Søg og erstat (Ctrl+H) til af erstatte Overskrift 1 med Overskrift 1 (altså med sig selv). Gentag for alle niveauer, der er i brug. Se "Sådan kan du bruge Søg og erstat til at udskifte en typografi med en anden", http://www.thedoctools.com/wordtips/word-soeg-og-erstat-typografi/.
Avatar billede mlangdahl Nybegynder
10. april 2013 - 20:12 #2
Jeg har prøvet at lave en listeform som du foreslog som i linket - men det virker næsten som om det er blevet mere underligt nu. Jeg har overvejet om det har noget med at opgaven er delt op i sektioner. engang imellem kommer der en linje hvor der står "Section Break (continuous).

Jeg vil jo egentlig bare have det som et langt dokument, og er ikke intereseret i flere forskellige dele.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
10. april 2013 - 21:32 #3
Jeg kan forstå på det at du bruger engelsk version af Word.

Du skriver "listeform". Det er en style af typen List, du har brug for - og det er måske også, hvad du har lavet. Hvis en sådan style er lavet og knyttet korrekt til Heading 1-9 styles, virker det helt pålideligt. Det er nødvendigt at følge Shauna Kelly's anvisninger helt præcist.

Word indsætter automatisk section breaks, når du arbejder med subdocuments (break af typen Next Page før et subdocument og af typen Continuous efter). Der er også brug for section breaks hvis der skal være ændringer i sideorientering (portrait/landscape), forskelligt antal spalter (columns), forskellige margener, forskelligt header/footer-indhold.

Section breaks spolerer ikke noget med nummerering.
Avatar billede mlangdahl Nybegynder
10. april 2013 - 21:56 #4
Problemet er nu at efter jeg har lavet en list, og sat alle overskrifter med nummering (efter det link du sendte mig), gemt dokumentet, lukket ned og tænder op igen, så forsvinder det hele igen (i bedste fald - ellers ser det endnu mere underligt ud). Jeg har endnu ikke forstået hvorfor det er sådan, men det har nok noget med typografien er forskellig i de forskellige dokumenter.

Men jeg har fundet frem til at hvis jeg bare opdatere hver heading når jeg er færdig, så må det kunne fungere (det ser bare træls ud nu...;)

Men tak for hjælpen - det er noget med at du skal have nogle point, hvordan fungere det?
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
10. april 2013 - 23:27 #5
Dette er lavet som et svar. Et svar kan accepteres.

Det er ikke muligt for mig at sige noget om hvad der er galt med nummereringen/den nye list style uden at se dokumentet.

Generelt er funktionaliteten med hoveddokument/underdokumenter kendt for at kunne ødelægge dokumenter - eller har i hvert tilfælde været det gennem mange versioner af Word, så måske er noget i dokumentet blevet "usundt". Det er typisk sektionsskift, som kan blive korrupte (det sidste afsnitstegn i et dokument er også et sektionsskift). Hvis dokumentet generelt opfører sig underligt, kan du prøve at kopiere indholdet sektion for sektion (UDEN at kopiere sektionsskiftene med) over i et nyt dokument - vil undlade at forklare flere detaljer om det her. Husk at tage sikkerhedskopier med jævne mellemrum, så du ikke mister noget, hvis ulykken er ude :-).
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester