Fejlsøgning af PC
Hej Eksperter.Jeg efterlyser et indspark i forhold til min PC, der ikke vil starte.
Jeg har lige købt ny strømforsyning i dag, da jeg troede at den gamle PSU var problemet. Nu tror jeg at det er bundkortet den er gal med. Før jeg løber ud og køber nyt bundkort, så vil jeg gerne høre en andens vurdering.
Der er lys i dioder på bundkortet. Når jeg trykker på tændknappen, så starter blæseren i PSU'en, men ellers sker der ikke andet.
Når jeg trykkede startknappen på den gamle PSU, drejede blæserne et splitsekund inden de stoppede også. Men kun første gang. Hvis jeg pillede alle strømstik fra og tilsluttede igen, så kunne jeg få blæserne til at aktivere et splitsekund igen.
Gamle PSU var på 1000W, den nye er 850W. Alle komponenter i PC'en er i den højere prisklasse.
Jeg har testet ved, blandt andet kun at sætte strøm til bundkortet via kabel på 24bens stikket og 12v 8bensstikket. Det burde vel være nok til at teste om skidtet kan starte?
Kan det være andet end bundkort den er gal med?
