Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
12. juli 2013 - 11:52 Der er 8 kommentarer og
2 løsninger

"Skik følge eller land fly"

Hejsa ...

Hvem fandt egentlig på ordsproget
"Skik følge eller land fly" ?

Hvornår er ordsproget fra ?

Er det et ordsprog, som mest er for folk, som besøger andre lande, og må følge andre landes skikke : F.eks ikke at drikke alkohol. Ikke at gå topløs. Ikke at gå med korte bukser (Hvis det nu er det, man ikke må i det pågældende land....

Eller

Er det et ordsprog beregnet for forskellige folk i Danmark, om:
At gøre som "danskerne", hvad det så end er ....
Avatar billede jensenjs Juniormester
12. juli 2013 - 12:16 #1
Det er så vidt jeg ved et mere internationalt ordsprog.

Dets betydning er ikke kun landegrænser osv.

Det handler mere om hvordan man skal opfører sig blandt andre, at man ikke skal skabe ubalance i det eksisterende.

Eks.
Du er gæst hos andre, også her gælder det at du selvfølgelig skal opfører dig ordentligt og respekterer dine værter, eller holde dig væk.
Avatar billede thov Forsker
12. juli 2013 - 12:45 #2
Den tidligste version lyder (oversat fra latin):
"Hvis du er i Rom, lev på romersk vis, hvis du er andetsteds, lev som de lever der".
Det er tillagt præsten Ambrosius (340-97), så verden er ikke blevet meget klogere siden. LOL
12. juli 2013 - 13:30 #3
Som med så mange ordsprog er det vel snarere den overførte betydning en den direkte, bogstavelige betydning, der menes når man bruger ordsproget.  Det forudsættes, at den bogstavelige mening giver sig selv (såsom at det kan være usundt at køre i højre side i England,) og det bruges så som illustration på, at det også er en god ide, som sagt i #1 sidste del, at tilpasse sig sine'indenlandske' omgivelser.  (Jeg skulle lige til at komme med den med romerne, men #2 kom mig i forkøbet, men et andet udtryk er, at man skal hyle med de ulve man er iblandt.)

Et spørgsmål er så, om det er rigtigt, at man skal skik følge eller land fly.  Det kan være en god huskeregel for sig selv, såsom at man ud af respekt for situationen ikke kommer til begravelse i sine hullede shorts.  Men det kan også blive et udtryk for intolerance eller gruppepres, såsom at man for eksempel skal gå i det tøj gruppen går i.  Tit og ofte mener jeg, at man skal give hinanden lov til, med den nødvendige respekt, at lade være med at følge skik og så alligevel være velkommen i stedet for at måtte fly.
Avatar billede thov Forsker
12. juli 2013 - 14:07 #4
Et friskt eksempel - som vakte røre - var den censor som meddelte, at han ikke ville give hånd til eksaminander af hunkøn.

Havde fjolset da bare meddelt at han ikke gav hånd til hverken han- eller hunkøn, havde alle været (lige)glade, men han følte åbenbart trang til at udbasunere sin kulturelle (ikke religiøse) baggrund.

Vi burde bruge buddhist hilsen - den er enkel og værdig - håndfladerne mod hinanden foran brystet.
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
13. juli 2013 - 20:32 #5
T*A*K

Nu nå I gerne komme med et "Svar", så I kan få points ....


Med Venlig Hilsen Ikke-Ekspert
13. juli 2013 - 20:58 #6
Svar fra mig.

#4, en passende reaktion ville måske have været, at eksaminanderne af hankøn nægtede at give hånd til censoren.
Avatar billede NielsErikK Juniormester
13. juli 2013 - 21:09 #7
#6
Ja fornærmelsen ville med danske øjne være sidestillende, men hvem ønsker på den anden side at fornærme manden der om lidt skal give dig en bedømmelse, som får betydning for resten af dit liv (dine jobmuligheder).
Avatar billede jensenjs Juniormester
13. juli 2013 - 22:30 #8
Svar
13. juli 2013 - 22:57 #9
#7 Det skal naturligvis, netop af denne grund, være skolelederen, der tager ansvaret og, i det øjeblik censoren kommer med sin erklæring, svarer:  "Så foreslår jeg, at ingen giver hånd; jeg vil bede de mandlige eksaminander at undlade at give hånd." (Men jeg vil godt nok tage hatten af for den skoleleder, der ville være så kvik.  Min første reaktion da jeg læste det var at eksamen skulle aflyses, for så senere at arrangere en eksamen med en ny censor.  Men det ville jo straffe eksaminanterne der var kommet og havde forberedt sig og som så skulle komme en anden dag de troede de havde fri.  Det var først senere jeg kom i tanker om denne løsning.)
Avatar billede NielsErikK Juniormester
14. juli 2013 - 00:03 #10
#9
Uanset hvad, så er det ikke optimalt med en censor der er "pissed" lige inden han skal bedømme dig.

Som eksempel har vi sikkert alle prøve at snerre af en uskyldig fordi vi var irriteret over noget andet, eller det modsatte hvor nogen ud af det blå "giver en omgang" til ukendte, fordi de er glade for at ha vundet et og andet.

Censors humør burde ikke ha indflydelse på karaktergivningen, men de er også mennesker.

Jeg ved ikke om der findes reserver (censorer) der indkaldes akut ved sydom etc. (måske allerede er på skolen), men det ville jeg som elev ha foretrukket.

Særligt ville jeg som kvindelig elev frygte, at blive forskelsbehandlet også mht til selve karakteren.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Seneste spørgsmål Seneste aktivitet
I dag 16:10 Tomt felt i Start Af ErikHg i Windows
I går 23:00 Hyperlink til tekst Af Nanarsi i Excel
18/0121:03 Forlænge ringetid Af 1Dorte i Apps til Android
17/0117:38 Video ikoner Af Malm i Windows
17/0117:27 Video ikoner Af logbuilders i Windows