Netværkskameraer uden login
Vi har et Axis 2100-netværkskamera, som vi ønsker at supplere med endnu et netværkskamera. Det smarte ved dette kamera er, at man kan gå direkte til ip'en og få feedet uden at logge ind.Kameraet kan kun forbindes til internt, så vi er ikke bekymrede for at lække vores vaskekælder.
Er det stadig muligt at finde et netværkskamera derude, som kan det? Jeg leder efter noget til højst 800 kr. (helst noget lavere), hvor PoE er ret vigtigt, og 720p er et stort plus.
Jeg kan sagtens finde en masse billige (også med 720p og PoE), men jeg kan for alt i verden ikke gennemskue, om de tillader ubeskyttet feed.
Jeg har fundet et par stykker, som har noget gæsteadgang, men det er et trin for meget.
Kan I lede mig på rette vej?
