Avatar billede Widefelix Novice
12. juni 2014 - 21:27 Der er 12 kommentarer og
1 løsning

Hvordan laver jeg og sletter en partittion i windows 8.1?

Hej eksperter. Jeg har to harddisken siddende i min computer med windows 8.1 liggende på den ene. Og jeg overvejer at lave en partition til spil på den ene af dem. Det vil være bedst hvis jeg kunne slippe for sat hente alle mulige programmer og bare gøre det i Windows. Og når den så er lavet hvordan sletter jeg så igen hvis jeg bliver træt af det?

Det skal forresten siges at det IKKE er Windows 8.1 Pro versionen
Avatar billede kurtba Ekspert
12. juni 2014 - 22:39 #1
Tast
Windows + X
Så får du en menu, hvor du bl.a. kan vælge diskhåndtering.
Når den er åbnet kan du se dine diske.
Når du herefter højreklikker på en disk få du alle de muligheder du har brug for. Herunder formindske en partition, oprette nye partitioner (hvis man først har lavet plads), formattere osv.
Alt kan laves der uden brug af ekstra programmer.
Avatar billede Widefelix Novice
12. juni 2014 - 22:58 #2
Og hvad så med at slette dem hvis man bliver træt  af det?
Avatar billede kurtba Ekspert
12. juni 2014 - 23:07 #3
Jamen dette på fuldstændig samme måde.
Eksempel:
Du har på en disk 2 partitioner, og vil nu kun have en.
Brug den anviste metode til at slette de 2 partioner. Så har du en disk hvor alt står ledigt. Højreklik og vælg opret partition osv. Så er du tilbage med en partition igen.
Vil du bibeholde den ene partition, således at den bare bliver udvidet med den anden partition, så vælger du at slette den ene og efterfølgende højreklikke på den du vil bevare og vælger at udvide den med den nu ledige plads.
Vær lige opmærksom på, at når du sletter en partition, så vil alt på den forsvinde, så hvis du skal bruge nogle af filerne, skal de lige flyttes et andet sted hen først.
Avatar billede Widefelix Novice
12. juni 2014 - 23:23 #4
Det er bare mærkeligt, når jeg højreklikker på mit C drev står der nemlig ikke opret partion.
Avatar billede kurtba Ekspert
12. juni 2014 - 23:33 #5
Hvis du vil oprette en partition skal der først være ledig plads.
Har du lavet ledig plads, inden du forsøger at oprette en partition?
Man laver ledig plads til en ny partition ved at højreklikke på den partition som man vil ændre og så vælger man Formindsk diskenhed. Så vælger man ny diskstørrelse. Når det er gennemført vil der så være et ledigt område på disken, som man så kan oprette den nye partition på.
Du bør nok lige søge på Google angående diskhåndtering og finde nogle mere specificerede opskrifter, for det lyder ikke som noget du har prøvet før, og det kan faktisk godt gå helt galt.
Bl.a. skal du være opmærksom på, at når du åbenbart vil starte med c-drevet, så skal du helst være på fast grund, idet det jo er der hele din nuværende installation ligger. Den skulle du jo nødigt få ødelagt. Hvis man ved, hvad man gør er det intet problem, men man skal lige kende begreberne partitition, uallokeret område, formattering, formindsk og forøg og hvilken rækkefølge tingene skal foregå i.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
13. juni 2014 - 08:06 #6
Nu skriver du "når jeg højreklikker på mit C drev" i #4 - du kan ikke oprette en ny partition på dit C-drev; det ER allerede en del af en partition. Du skal gøre det igennem Diskhåndtering, så det er DISKEN, du har fat i.
Avatar billede Widefelix Novice
13. juni 2014 - 08:32 #7
Det er i diskhåndtering det ikke står der når jeg klikker på c drevet
Avatar billede kurtmo Novice
13. juni 2014 - 10:19 #8
Jeg tror ikke, at du trykker det rigtige sted. :-)

http://s18.postimg.org/odlznq6ll/nypartition.png
Avatar billede CRKrogh Ekspert
13. juni 2014 - 21:44 #9
#7 Det er jo netop ikke C-drevet, du skal vælge, men ledig plads på disken. Som jeg skrev oppe i #6 er C-drevet et logisk drev - det kan du ikke oprette en partition på.

Det hænger omvendt sammen:
Du starter med at oprette partitionen og derefter inddeling i logiske drev herpå.
Avatar billede kurtmo Novice
14. juni 2014 - 11:17 #10
#9 Det lød forvirrende :-)

C er blot navnet på din eksisterende partition. Derfor giver det heller ikke mening, at du vil oprette en ny inde i denne.


Det med at oprette en partition og derefter logiske drev, det er "udvidet" partitionering.

http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-vista/what-are-partitions-and-logical-drives
Avatar billede CRKrogh Ekspert
14. juni 2014 - 14:26 #11
#10 Ingen grund til forvirring, men man er vel nød til at have den grundlæggende forståelse af, hvad der ligger på hvad?!?

Starter vi fra bunden:

Selve harddisken, altså rå diskplads, vi endnu ikke kan bruge.
Den inddeles i partitioner, der er den første struktur, vi tilføjer.
Derefter kan vi oprette drev, som Windows kender dem via bogstaver ([c:], [d:] o.s.v.).

Det er derfor, der ikke kan oprettes "drev på drev", som der snakkes om hvis der højreklikkes på c: - uanset om det er i Diskhåndtering. Den tomme plads, der skal højreklikkes på, skal findes på partitionen nedenunder.
Avatar billede Widefelix Novice
15. juni 2014 - 14:54 #12
Ok tror bare jeg laver det på den anden jeg har siddende. CRKrogh lægger du svar giver jeg point
Avatar billede CRKrogh Ekspert
15. juni 2014 - 15:19 #13
Helt sikkert. Håber, det giver et indtryk, at det ikke er så svært at oprette flere drev, hvis man gerne vil opdele sine date lidt logisk på store/flere diske.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester