02. december 2014 - 09:20 Der er 15 kommentarer og
2 løsninger

Word dokumenter - indstille linjeafstand

Jeg kører på windows7 og bruger Microsoft Office 2010.  Mit operativsystem er på hollandsk, så nogle af de betegninger jeg bruger her er mine gæt på hvad det hedder i et operativsystem på dansk.  Jeg håber det bliver forståeligt.

Når jeg åbner et nyt word dokument, så er linjeafstanden indstillet til 'Flere' 1.15, og afstanden efter paragraffer er 10pt.  Jeg foretrækker enkel linjeafstand og 0 afstand efter paragraffer.  Det må jeg indstille for hvert word document.  Når jeg har indstillet det for jeg valget 'Indstille som standard' og når jeg klikker på den kan jeg vælge mellem 'Kun dette dokument' eller  'Alle dokimenter baseret på Normal.dotm templaten'.  Jeg vælger den sidste og forventer, at når jeg næste gang åbner et nyt word document er linke og paragraf afstandene som jeg ønsker.  Men det er ikke tilfældet, der er intet forandret. 

Jeg kan i listen af word dokumenter finde et der hedder 'Normal.dotm'.  Den har også linjeafstand 1.15 og 10pt efter paragraffer.  Det har jeg ikke fundet nogen mulighed for at indstille.  Jeg gætter på, at det er Normal.dotm der genererer nye word dokumenter.

Hvad skal jeg gøre, således at alle nye worddokumenter får enkel linjeafstand og 0pt mellem paragraffer?
Avatar billede claes57 Ekspert
02. december 2014 - 09:30 #1
i min word 2007. højreklikke på typografien normal, og vælge redigér.
Så vælger jeg font og størrelse - nederst til venstre i vindue kan jeg vælge afsnit, og der sætte linjeafstand og afstand efter afsnit.
Gem til alle følgende dokumenter.
luk word.
ved start af word har jeg nu de redigerede indstillinger.
min dotm ligger i
C:\Users\[brugernavn]\AppData\Roaming\Microsoft\Skabeloner
men jeg har ikke aktivt selv åbnet den.
Avatar billede Slettet bruger
02. december 2014 - 11:10 #2
Det du kalder paragraffer er nok det vi på dansk kalder afsnit.

Klik på billed for at forstørre op hvis du sidder ved en lille skærm.
http://i.imgur.com/dKoS5mk.png
02. december 2014 - 13:09 #3
#2, tak for oversættelse.  Ja, når jeg klikker på afstand kan jeg indstille afstand efter til 0 og linjeafstand til enkel (eller hvad det hedder på dansk.)  Her er så problemet:  Når jeg har foretaget de indstillinger og klikket på 'Benyt som standard' og valgt Alle dokumenter, så forventer jeg, at jeg har ændret skabelonen, således at nye word dokumenter får afstand efter på 0 og enkel linjeafstand.  Men det sker ikke, jeg får stadig afstand efter på 10 og flere linjer.  Kan du hjælpe mig med at indstille skabelonen med virkning på nye dokumenter?

#1, du højreklikker på 'typografien normal'.  Ja, der kan jeg også indstille afstand efter og linjeafstand, men selv om jeg bevarer det som standard for alle dokumenter har det ingen virkning på nye dokumenter.  Kan du hjælpe mig videre?
Avatar billede claes57 Ekspert
02. december 2014 - 13:31 #4
Hvis du ikke har lavet andet ved word-opsætning, så ville jeg lukke word, omdøbe normal.dotm til fx glnormal.dotm og så starte word (den laver selv en ny standard normal.dotm) og umiddelbart rette linjeafstand og afsnit i normal-typografi - gemmen den, og så lukke word igen. Med lidt held, så er det på plads ved næste start af word.
02. december 2014 - 16:53 #5
Tak fordi du gider.  Men om det nu er mig eller min komputer der er specielt tungnem.....
Jeg gik ind i C:\Users\[brugernavn]\AppData\Roaming\Microsoft\Skabeloner og omdøbte Normal.dotm til glNormal.dotm.  Så åbnede jeg word og fik dermed et nyt dokument med den gamle lijneafstand og afsnit, ændrede indstillingerne i normal-typografi, gemme den for Alle Dokumenter, lukke word og gemte det dokument der var åbnet.  Men næste gang jeg åbnede word var de gamle indstillinger der stadig.  Og i C:\Users\[brugernavn]\AppData\Roaming\Microsoft\Skabeloner har jeg nu ingen dokumenter kaldet Normal.dotm.  Jeg har prøvet forskellige ting så som ikke gemme det dokument der opstod da jeg efter omdøbningen åbnede word, og restarte efter at have omdøbt Normal.dotm o.s.v.  For at gøre det endnu mere mystisk, så er det et par gange sket, at jeg efter at have åbnet word har fået et nyt dokument med de ønskede indstillinger.
Kan det være, at når jeg omdøber Normal.dotm, så ændres der automatisk den instruks der fortæller word hvilken skabelon der skal bruges?  Og at jeg får ændret skabelonen, men at der et eller andet sted er noget der 'forfrisker' skabelonen med en gammel indstilling (og at jeg en sjælden gang imellem når at få åbnet et dokument med den ønskede indstilling inden forfriskningen?
Avatar billede claes57 Ekspert
02. december 2014 - 17:18 #6
I word - klik på Office-knappen. Nederst til højre klik på word-indstillinger. Fanebladet Avanceret. Scroll ned til bunden 'Generelt' der er en knap med 'filplaceringer...' Her kan du se Brugerskabeloner. Det er den placering, word gemmer sin normal.dotm i. Hvis det er anderles end hvor du har rettet, så kan det være årsagen. Det skal også rettes her (luk word, omdøb fil, start word, tilret typografi).
02. december 2014 - 19:11 #7
First en historie:  jeg kom i tanker om at lege lidt med lille komputer min kone bruger lidt som også har microsoft office 2010.  Der kan jeg helt fint ændre skabelonen for eksempel til en større eller mindre afstand og tilbage igen, og hver gang har det virkning på nye dokumenter jeg laver.  Så jeg har vedselvsyn set virkningen af det du fortæller mig, bare ikke på min komputer.

Så kan jeg ikke finde en office knap (du bruger office 2007, måske er knappen væk på office 2010), men jeg har bag ved et word dokument fundet 'options' hvor der er 'filplaceringer og brugerskabelon som viser C:\...AppData\Roaming\Microsoft\Templates.
Men er der ikke en dot for meget?  Hver dot skulle betyde en mappe højere, og højere end AppData er der kun Christian og Users, C:\Users\Christian\AppData o.s.v.  I mappen C:\Users\Christian\AppData\Roaming\Microsoft\Templates har jeg, som du sagde, omdøbt normal.dotm.  Jeg forventede så, efter at have åbnet word igen, at en ny normal.dotm skulle dukke op i mappen, men der er ikke nogen.  For at gå et skridt videre har jeg slettet den omdøbte normal.dotm, og nu vises der slet ingen dokumenter i mappen (bortset fra en NormalEmail.dotm som jeg for en sikkerheds skyld også har prøvet at omdøbe, igen uden virkning.)  Men samtidig kan jeg se, ved at gå bagom de nye word dokumenter, at de er dannet med skabelonen Normal.dotm, en fil som jeg ikke kan finde i ....Microsoft\Templates. 
Er der noget af det hele der er forståeligt for dig?  Har du nogen ide om hvad der kan være vejen frem?
02. december 2014 - 19:14 #8
(Og så kom jeg oven i købet, fejlagtigt, til at sende det som svar.)
Avatar billede claes57 Ekspert
02. december 2014 - 19:58 #9
Office-knappen er den runde dut i word (top venstre)
Men pyt med det.

I stifinder skal du måske slå visning af skjulte mapper og filer til, og så visning af systemfiler til. Og så søge fra c:\ og alle undermapper. Templates er der.

Du har ret i at
C:\...AppData er en forkortelse af C:\Users\Christian\AppData
Windows har så fra vista (reelt fra xp-media) ikke været oversat, men de har lagt et lag ind med lokale tekster. Det gør, at jeg har en mappe templates og en skabeloner - normal.dotm ligger hos mig i skabeloner, mens andre jeg har lavet til fx klub-brug ligger i templates. Så windows roder.
02. december 2014 - 22:31 #10
Pause.  Og i morgen skal jeg noget andet det meste af dagen.  Men jeg vender tilbage.
For resten troede jeg, at en forkortelse af C:\Users\Christian\AppData ville være C:\..AppData, altså med to dots, en for hver af direktiverne Users og Christian.  Det at der er tre dots antyder for mig, måske ukorrekt, at der må være en AppDate et direktiv lavere.  Og det falder i tråd med, at du anbefaler mig at søge det hele igennem.
03. december 2014 - 07:14 #11
Jeg ved, at der i C:\Users\Christian\AppData\Roaming\Microsoft\Templates er en .dotm fil, nemlig NormalEmail.dotm.  Men ingen Normal.dotm.
Nu har jeg under Microsoft Explorer slået skjulte mapper og filer og systemfiler til og søgt fra C og alle undermapper på *.dotm.  Resultatet er
~$Normal.dotm
~$rmalEmail.dotm
NormalEmail.dotm
alle tre i C:\Users\Christian\AppData\Roaming\Microsoft\Templates.
Er det således, at ~$Normal.dotm er resterne af en slettet fil, og kan det være den der spøger og bliver ved med at gå tilbage til de forkerte indstillinger?
En anden tankegang:  Jeg kan se fra linket på #2, at afstand før på hans komputer går i spring af 6, således at han har for eksempel 12, og på den lille komputer jeg prøvede går det også i spring på 6, altså enten 6 eller 12.  Hos mig er det standard 10.  Hvis jeg så ændrer opad bliver det 12, og hvis jeg derefter ændrer ned bliver det til 6, og derefter op og ned kun i spring på 6.  Så igen går der et eller andet specielt for sig.  (Sandsynligvis irrelevant, men jeg roder rundt for forklaringer.)
Avatar billede Slettet bruger
03. december 2014 - 07:47 #12
Jeg ved ikke om det hjælper men prøv at nulstille bruger indstillinger.
http://support.microsoft.com/kb/822005/da

I de fleste udgaver af office kan man køre en diagnosticering af office.

Ellers er der sfc/scannow der scanner hele computeren.
http://support.microsoft.com/kb/929833/da
Avatar billede claes57 Ekspert
03. december 2014 - 07:42 #13
Mens word kører dannes en kopi af brugte filer, bla ~$Normal.dotm hvis du har et navngivet dokument åbent, så vil du kunne se en tilsvarende fil i mappen med docx-filen.
Når word er afsluttet så skal disse hjælpefiler forsvinde af sig selv. Ellers kan de slettes manuelt.
06. december 2014 - 16:10 #14
Jeg var væk lidt, men nu har jeg, #13, prøvet at nulstille som sagt i dit link. Det har imidlertid ikke gjort nogen forskel. 

Og jeg har stadig ikke nogen Normal.dotm i C:\Users\Christian\AppData\Roaming\Microsoft\Templates, men stadig bliver nye word dokumenter formgivet efter en Normal.dotm.  Så hvor dælen henter word dokumenterne formatteringen fra?  Jeg har søgt i hele C mappen og undermapper, inklusif skujlte filer og systems filer, efter filer med file extension dotm men ikke fundet nogen Normal.dotm.  Som sagt, på en anden komputer jeg har kan jeg ændre indstillingen på Normal.dotm uden problemer.

Kan nogen anbefale mig hvad jeg bør gøre?
10. december 2014 - 14:36 #15
Det må jeg så opgive.  Jeg har også foretaget systemscan som sagt i #13.  Det resulterede i ingen fejl, men pludselig havde jeg en Normal.dotm fil igen.  Og da jeg instillede og bevarede et word dokument som jeg ville have det fik jeg mine ønskede indstilliger igen ved det næste word dokument.  Hurra, tænkte jeg.  Men da jeg en halv senere åbnede et nyt word dokument war de gamle indstillinger tilbage.  Det er forøvrigt sket før, at jeg et kort stykke tid havde mine ønskede indstilligner, som imidlertid forsvandt igen.  Så et eller andet sted sidder der et eller andet der overskriver rettelserne. 

Der er næppe nye medlemmer der ser dette spørgsmål som nu er blevet halvgammelt.  Jeg tror jeg prøver lige en gang mere, lukke dette spørgsmål og oprette et nyt (i overensstemmelse med Ekspertens regler; dette spørgsmål er mere end en uge gammelt og der er ikke kommet løsninger, på trods af adskellige velmenende indlæg, som jeg takker for.)  Hvem ved, måske er der nogen der har været ude for noget lignende og kan give mig et skub i den rigtige retning.
12. december 2014 - 09:25 #16
Så endnu engang tak for indlæg.  I hjalp mig med at indsnævre problemet, således at jeg kunne omformulere spørgsmålet, se http://www.eksperten.dk/spm/1000036#reply_8162547 , og så var der en der vidste noget.  Det var programmet PDF Complete, der konfliktede med Word, og ved at af-installere PDF Complete løstes problemet.
Avatar billede 220661 Ekspert
12. december 2014 - 12:36 #17
#16 "og så var der en der vidste noget."

Næ Christian, Lene fredborg hun er super ekspert på alle versioner af Word, helt fra de ældre til de nye.

Så det var godt hun lige kom forbi og kom med guldkornene, der løste dit problem :-)

Jeg har sendt links til tråde til hende et par gange med spørgere der havde problemer med Word, da jeg ved hun ved en masse om det.
Jeg selv var nødt til at opgive i begge tilfælde.
Hun løste begge problemer :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester