Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC om fiberpriser: Vi skal jo tjene penge på det

Efter kritik af priserne i TDC's fibernet understreger teleselskabet, at prisen er udtryk for, hvad produktet er værd.

Læs også:

Dansk bredbåndschef: TDC tager ågerpriser for fiber

Fiberudbyder skruer ned for upload i TDC-fibernet.

Der bliver skudt med skarpt fra TDC's konkurrenter mod landets største teleselskab i disse dage.
 
Skuddene bliver affyret af Telenor - se kritikken her - og senest fiberudbyderen Waoo, der er ejet af elselskaberne. Du kan læse Waoos kritik her.

Ifølge Waoo tager TDC en alt for høj pris for adgang til TDC's fibernet i hovedstadsregionen.
 
Men vicedirektør Ole Hvelplund fra TDC Wholesale afviser kritikken fra Waoo.
 
"Vi kan ikke køre med de forretningsmodeller, som elselskaberne bruger, for vi bliver nødt til at tjene penge på det," siger Ole Hvelplund. 
 
Åben priskrig
Mandag fortalte Waoos administrerende direktør, Anders B. Christjansen, til Computerworld, at TDC fra nytår tager 271 kroner eksklusive moms for at give Waoo adgang til fibernettet for at levere en 30/30 megabit-fiberforbindelse med telefoni.

Det er det samme produkt, som Waoo sælger til 269 kroner til slutkunden i elselskabernes fibernet.
 
"Det er rigtigt nok, at han skal betale 271 kroner for det, og det er jo bare et tegn på, at han er en dårlig købmand, når han tager en lavere pris hos slutkunden end det, han skal give for det," svarer Ole Hvelplund til kritikken fra Waoo-direktøren.

TDC: Prisen er altså den rigtige 
Waoo har meddelt, at selskabet ikke ønsker at levere i TDC's fibernet fra nytår, når de nye priser træder i kraft.

Men Ole Hvelplund understreger, at prisen på de 271 kroner eksklusive moms er værdisat rigtigt.
 
"Det er den pris, som vi mener, at varen er værd. Det er Waoos beslutning, hvis de mener, at den er mindre værd, men vi mener, at de kan tage en bedre pris for deres produkt. Det er dog ikke noget nyt, at vi i lang tid har ment, at elselskaberne tager priser, som er svære at basere en forretning på," forklarer Ole Hvelplund. 
  
Forhandler nye aftaler  
TDC købte fibernettet i hovedstadsregionen fra DONG i november sidste år, og kort før nytår opsagde selskabet aftalerne med de eksisterende udbydere i nettet. Det skete, fordi TDC valgte at ændre både forretningsmodellen og prisstrukturen.
 
Derfor har de eksisterende udbydere aftaler frem til nytår på de gamle DONG-vilkår, mens de fra 2011 går over til den nye prisstruktur. Den nye prisstruktur gør det blandt andet dyrere at levere synkrone hastigheder.

Læs også:

Dansk bredbåndschef: TDC tager ågerpriser for fiber

Fiberudbyder skruer ned for upload i TDC-fibernet.

Skruer ned for upload-hastighed

Læs også:

Dansk bredbåndschef: TDC tager ågerpriser for fiber

Fiberudbyder skruer ned for upload i TDC-fibernet.

Tirsdag fortæller salgs- og marketingdirektør Michael Meister fra udbyderen Jay.net, at selskabet opfordrer brugerne til at gå ned til 10 megabit i upload. 

Ifølge Ole Hvelplund har TDC valgt den nye prisstruktur for at skabe sammenlignelighed.
 
"Vores prissætning for symmetriske hastigheder på fiber stemmer meget godt overens med symmetriske hastigheder på kobber, og hvad vi tidligere har taget for fiber til erhvervslivet. Vi prissætter noget, der stemmer overens med vores prissætning på de andre produkter, vi har her hos TDC," siger han.
 
Ole Hvelplund afviser, at TDC forsøger at tale behovet for upload-kapacitet ned. Det er en kritik, som Dansk Energi, der er talerør for elselskaberne, har fremført.
 
"Folk med et behov for 100/100 eller 30/30 megabit må også være villige til at betale for det, og som købmand sætter man sin pris efter, hvad folk er villige til at betale. Igen viser elselskaberne, at de gerne vil forære noget væk, som rent faktisk har en værdi. Jeg tror ikke, at deres analyser af kundernes villighed til at betale er lavet ordentligt," forklarer Ole Hvelplund. 

Telenor siger farvel 
Telenor, der har 1.000 kunder i fibernettet, oplyste onsdag i sidste uge, at selskabet ved årets udgang forlader TDC's fibernet.
 
Noget som ifølge Ole Hvelplund ærgrer TDC, fordi selskabet gerne vil have Telenor som engros-kunde.
 
"Jeg tror, at Telenor har ønsket at forenkle selskabets forretning, og derfor tager det den her access-form ud lige nu, men det kan være, at det kommer tilbage," siger Ole Hvelplund. 
 
TDC betalte mere end 300 millioner kroner for fibernettet i november sidste år. Et netværk, som Dong ifølge Computerworlds oplysninger havde investeret 1,5 milliarder kroner i.

Efterfølgende har TDC ved flere lejligheder gjort det klart, at nettet ikke var rentabelt. Derfor var der behov for at etablere en ny forretningsmodel og prisstruktur.

Læs også:

Dansk bredbåndschef: TDC tager ågerpriser for fiber

Fiberudbyder skruer ned for upload i TDC-fibernet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere