Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Sælg it til eksotiske egne og scor kassen

Mens væksten er lav på de traditionelle it-eksportmarkeder, er der andre og mere eksotiske jagtmarker, som du med fordel kan kaste dig over. Læs her, hvordan du kommer i gang.

Danske it-virksomheder fokuserer i stort omfang deres udenlandske it-salg til andre nordiske lande, til resten af EU og til USA, hvor vækstraterne flere steder nærmest er vandrette.

Men flere danske it-virksomheder med drømme om vækstvind i sejlene kan med fordel kigge mod mere eksotiske markeder som eksempelvis BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), hvis de skal erobre nye markeder i vækst.

Det mener direktør i it-brancheforeningen IT-Branchen, Morten Bangsgaard.

"Jeg tror, det er vigtigt at udbygge vores position på de kendte markeder, men der er ingen tvivl om, at Europa er den region i verden, som har den laveste vækstrate. Det betyder alt andet lige, at salgspotentialet er mindre end mange andre steder," siger han til Computerworld og fortsætter:

"Der er således brug for, at vi i løbet af en kort årrække får øget vores eksportandel til vækstmarkederne. Det siger sig selv," forklarer Morten Bangsgaard og fremhæver BRIC-landene inklusive Sydafrika samt steder som Tyrkiet, Indonesien, Mexico som gyldne muligheder.

Det svære første hul

Ifølge direktøren fra IT-Branchen er det især velfærdsteknologi, grøn it, offentlige digitaliseringsløsninger og sikkerhedsprodukter, der egner sig til mere eksotiske markeder.

"Når først man kommer ind i et land og får lavet et hul, så er der et betydeligt potentiale. Andenbølge-landene har jo også brug for at øge produktiviteten, og der har vi mange velprøvede produkter i Danmark, der kan hjælpe dem med det," fortæller Morten Bangsgaard.

Han erkender samtidig, at de traditionelle handels- og nærmarkeder er nemmere at handle på, fordi kulturen og sproget er velkendt, men der kan ligge guld og vente på de fremmedartede jagtmarker.

"Man skal selvfølgelig være ekstremt grundig i sine forundersøgelser og vide, hvad man er ude efter i lande, som man ikke har nogen erfaring med at handle med. Og der er hjælp at hente mange steder," siger Morten Bangsgaard.

Dansk it-virksomhed kom hurtigt ind i Brasilien

Hjælpen kan blandt andet hentes hos IT-Branchen og andre brancheorganisationer som Dansk IT og ITEK under Dansk Industri, men der er også råd og vejledning, hvis man kontakter Eksportrådet

"Flere forskellige steder ligger der god, grundig, gedigen vejledning, som man helt sikkert skal benytte sig af, inden man kaster sig hovedkulds ud i et nyt eventyr. Hjælpen er meget kvalificeret, og en del af rådgivningen er oven i købet gratis," lyder det fra Morten Bangsgaard.

Ingen nævneværdig konkurrence

En af de virksomheder, som har banket hul igennem til Brasilien, er softwarehuset Daintel, der på få år er gået fra at være på fallittens rand til at vinde fine EU-priser for sin velfærdsteknologi. 

Daintels kommercielle direktør Troels Bierman Mortensen fortæller, at selskabet har kapret en ordre på installationer af sin CIS-software (Critical Information System) på 12 operationsstuer og overvågningssenge hos Santa Paula-hospitalets anæstesiafdeling i den brasilianske multimillionby São Paolo.

Ordren lyder på to millioner kroner, hvor Daintel efter tilpasningsarbejde hos den brasilianske kunde forventer at score en million kroner på ordren.

"Så det er ikke beløbet, der er det mest interessante, men derimod det faktum, at vi som et lille dansk it-selskab knap et år efter vores første roadshow i Brasilien har fået vores første kunde. Til sammenligning tager en salgsproces i Danmark minimum to år," forklarer Troels Bierman Mortensen.

Han fortæller, at det er første gang, at der installeres et så avanceret it-system som Daintels på en brasiliansk anæstesiafdeling.

Den danske direktør hæfter sig også ved, at der i Brasilien med 193 millioner indbyggere kun findes elektroniske patientjournaler på hvert femte hospital, og at Daintel i sin salgsproces ikke har mødt nogen nævneværdig konkurrence inden for avancerede it-systemer til anæstesi og intensivafdelinger.

Tidligere har Kina interesseret sig stærkt for danske cleantech-virksomheder, og det kan du læse mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere