Sådan vil uvished ramme telefon-salg hos Nokia og BlackBerry

Nokia og Blackberry befinder sig lige nu i et vadested, hvor fremtiden er uvis med (måske) nye ejere. Se her, hvordan det kan påvirke salget af nye telefoner.

Artikel top billede

Lumia 1020 er den nye topmodel, som Nokia netop nu skal i gang med at sælge på markedet - mens selskabet er ved at blive overtaget af Microsoft.

Vores virksomhed eksisterer muligvis ikke om seks måneder, men vil du ikke nok købe denne nye telefon?

Spørgsmålet vil i den kommende tid klæbe til salgsannoncer for nye telefoner hos selskaberne Nokia og BlackBerry.

I august satte BlackBerry sig selv til salg, efter at selskabet i et års tid har kæmpet hårdt for at relancere sig selv. For et par uger siden var det så Nokias fremtid, der pludselig blev ændret radikalt, da Microsoft meddelte, at selskabet vil købe finnerne.

Den handel skal dog først godkendes af aktionærer og konkurrencemyndigheder, så det er formentlig først i første kvartal 2014, at der kommer en endelig afklaring på Nokias fremtid.

I mellemtiden raser debatten blandt Nokia-kunderne, der 
langt fra alle er begejstrede over Microsofts planer med Nokia.

"Jeg har købt Nokia-telefoner i omkring 15 år. Jeg stoler på brandet på grund af det, det repræsenterer: telefoner i topkvalitet. Jeg vil kun købe telefoner, der er brandet som Nokia," skrev en Nokia-fan eksempelvis som en reaktion på et
blogindlæg fra Nokia.

Vil du købe disse telefoner?

Nokia forsøger netop i disse uger at lancere sin nye topmodel, Lumia 1020, og hos BlackBerry forsøger man at sparke gang i salget af de produkter, Z10 og Q10, man efter lang tids hårdt arbejde lancerede tidligere i år. 

Men den usikkerhed, der i den kommende tid vil præge forretningerne Nokia og Blackberry, er ikke uproblematisk, når man samtidig skal forsøge at sælge eksisterende produkter og udvikle nye. 

"Det har måske ikke nogen betydning for, hvad man kan sælge nu og her, men det, der typisk kan ske i en sådan proces, er, at noget af det udviklingsarbejde, man har sat i gang, bliver sat på standby," siger Morten Imsgard, der som aktieanalytiker i Sydbank blandt andet beskæftiger sig med Nokia.

"Man kunne godt forestille sig en situation, hvor man med noget af det udviklingsarbejde, der ligger for kommende produkter hos eksempelvis BlackBerry, er tilbageholdende med at kaste sig ud i store beslutninger og investeringer," forklarer Morten Imsgard.

Her ligger den største fare

Hvis man holder igen med at udvikle nye produkter, vil det - hvis strategien med at sælge virksomheden fejler - kunne få hele situationen til at gøre ekstra ondt.

"Falder det til jorden, kan det være noget, der kan få en konsekvens, fordi man ikke kan være lige så hurtige på markedet med de næste produkter. Det er fuldstændig afgørende i mobiltelefon-branchen, hvor produktlivs-cyklusser er ekstremt korte."

"Jeg tror ikke, at det er noget, man skal regne med vil påvirke salget nu og her, men måske mere noget, der kan påvirke mulighederne for at sælge telefoner fremadrettet," siger Morten Imsgard og tilføjer, at selskaberne formentlig er klar over, at det er farligt at bremse op med investeringsniveauet.

"Man er påpasselige med at forsøge at styre igennem en proces som den her, men det er klart, at man ikke kan træffe de helt store strategiske beslutninger."

Hvornår kommer den første Microsoft-telefon?

Det ventes, at Microsofts køb af Nokia vil kunne falde på plads i første kvartal 2014, og derfor skal vi nok heller ikke regne med de første "Microsoft-telefoner" lige med de samme.

"De overtager jo de produkter, der ligger i pipelinen hos Nokia, og dem kan de så lancere, men de første rene Microsoft-produkter, hvor Microsoft har været med helt fra starten, ligger måske otte måneder længere ude," vurderer aktieanalytikeren fra Sydbank.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Microsoft køber Nokia

Nokia-fans i vild debat om dødsstød til Nokia-brandet

BlackBerry må give op: Forsøger at redde stumperne

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S