BlackBerry må give op: Forsøger at redde stumperne

BlackBerrys desperate forsøg på at indhente de fremadstormende konkurrenter ser nu ud til at være slut.

Artikel top billede

"Vi fortsætter med at se gode langsigtede muligheder for BlackBerry 10," siger BlackBerry-direktør Thorsten Heins, der dog samtidig sætter selskabet til salg.

ComputerViews: Det stod næsten skrevet på smartphone-skærmen fra starten af: At BlackBerrys comeback-forsøg ikke ville blive den store succes - heller ikke selv om ambitionerne var store.

Nu har selskabet netop meddelt, at ledelsen er gået i gang med at undersøge "strategiske alternativer," der kan hjælpe med til at øge udbredelsen af BlackBerry 10, selskabets nye smartphone-platform.

"Disse alternativer kan blandt andet inkludere mulige joint ventures, strategiske partnerskaber eller alliancer, et salg af virksomheden eller andre mulige handler," lyder den officielle meddelelse fra BlackBerry.

Thorsten Heins forsøger som administrerende direktør at understrege, at selskabet skam er inde i en god udvikling:

"Vi fortsætter med at se gode langsigtede muligheder for BlackBerry 10, vi har exceptionel teknologi, som kunderne tager til sig, vi har en god økonomisk balance og er glade for de fremskridt, der har fundet sted i vores transition," udtaler han i en pressemeddelelse.

Alt sammen lyder jo helt udramatisk. Problemet er, at det ikke passer. Sandheden om BlackBerry er, at det er et selskab, der snarere er på vej i graven end på vej til genopstandelse.

En IDC-analytiker, Francisco Jeronimo, udtaler til vores kolleger på CIO.com:

"Det er meget tydeligt, at BlackBerry 10 ikke er en succes, når alt kommer til alt, og at det ikke vil redde virksomheden. Det har BlackBerry i det mindste erkendt, før virksomheden er løbet helt tør for penge, hvilket giver den noget tid til at undersøge mulighederne."

"Jeg tror, at den eneste mulighed er at sælge virksomheden, for jeg tror ikke, at der er nogen, der er villige til at licensere BlackBerry 10"

"Jeg tror, at den eneste mulighed er at sælge virksomheden, for jeg tror ikke, at der er nogen, der er villige til at licensere BlackBerry 10," siger analytikeren.

Derfor er BlackBerry nødt til at gøre noget

Selv om håndklædet endnu ikke helt er kastet i ringen for den canadiske smartphone-producent, er det alligevel tydeligt, at selskabet ikke sætter til salg-skiltet frem af lyst - men fordi det ikke har andre muligheder.

I den nedenstående figur har vi indtastet tal fra IDC, der viser, hvordan BlackBerrys markedsandel er faldet markant siden 2007 - mens Android og iOS til gengæld har haft ualmindelig god medvind.

Heller ikke i andet kvartal i år - hvor de nye BlackBerry-produkter var sendt på markedet - var der fremskridt at spore. I stedet faldt BlackBerrys markedsandel fra 4,9 procent i andet kvartal sidste til nu blot at være på 2,9 procent på verdensplan.

Hvem gider købe BlackBerry?

Retfærdigvis skal det frem, at BlackBerrys forsøg på en relancering ikke har været den totale fiasko, som mange måske havde frygtet fra begyndelsen.

Generelt har det helt nye styresystem og de nye smartphones fra BlackBerry modtaget positive anmeldelser.

Der er dog kun solgt omkring 2,7 millioner enheder med BlackBerry 10, hvilket har skuffet analytikerne.

Der er i dag forskellige reaktioner på BlackBerrys udmelding om, at virksomheden er til salg - lige fra dem, der mener, at der næppe er interesserede købere, og at selskabet er inde i en dødsspiral, til dem, der mener, at virksomheden stadig har en vis værdi.

Den amerikanske teleanalytiker Jack Gold forsøger hos Infoworld at bringe lidt nuancer på banen.

"BlackBerry er i virkeligheden tre virksomheder. Der er BlackBerrys enheder, BlackBerrys services og BlackBerrys community. Hver af dem har forskellige værdier," udtaler han.

Jack Gold vurderer, at blandt andet BlackBerry Enterprise Server 10, der indeholder mobile device management og forskellige sikkerhedsfunktioner, kan være interessant for flere andre spillere i industrien.

Uanset hvordan historien om BlackBerry ender, er der dog ikke meget, der tyder på, at selskabet vil vende tilbage som en betydelig spiller i branchen, ligesom dengang da det sad på omkring halvdelen af det amerikanske smartphone-marked.

Spørgsmålet er måske snarere, om den aktuelle melding fra BlackBerry ikke er begyndelsen på enden for selskabet?

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Desperat comeback-forsøg fra Blackberry: Sådan vil det gå

Blackberry-boss: Vi har kun en chance tilbage for at overleve

Helt nyt Blackberry-styresystem: Sådan fungerer det

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra IBM

    Digital suverænitet: De her spørgsmål skal du stille

    Sådan sikrer din virksomhed kontrollen over data, arkitektur, processer og AI i en stadig mere omskiftelig verden.

    Capgemini Danmark A/S

    Salesforce CTO - Nordics (Denmark)

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Er du vores næste iOS hacker?

    Midtjylland

    KMD A/S

    Product Manager - Customer Engagement

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil