Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Simpel database-fejl banede vejen for stort terrorangreb

En bombemand slap gennem USA's sikkerhedskontrol på grund af en simpel stavefejl i en database. Dansk datalogi-professor fortæller her, at den slags kunne være undgået med simple tricks.

Mens efterretningstjenester som National Sercurity Agency (NSA) bruger milliardvis af kroner på heftig overvågning i terrorbekæmpelsens navn, kan småfejl åbenbart stadig skabe store katastrofer.

For da den formentlige tjetjenske hovedmand bag Boston-bomberne i april 2013, Tamerlan Tsarnaev, slap uhindret ind i USA, skete det, fordi hans navn var stavet forkert i en sikkerhedsdatabase.

Den russiske efterretningstjene FSB havde ellers allerede i 2011 advaret USA om, at Tamerlan Tsarnaev var en voldelig, bevæbnet og farlig radikal muslim, der fra 2002 havde boet i USA.

Da hans navn blev tilføjet til USA's 'hot list' over mulige terrorister, der skal tjekkes ved ind- og udrejse af USA, blev hans efternavn stavet 'Tsarnayev', hvor der var tilføjet et ekstra 'Y'.

Dermed undslap han blandt andet sikkerhedsspørgsmål i New Yorks JFK-lufthavn, efter at han i 2012 kom tilbage til USA efter seks måneders jihad-træning i den russiske republik Dagestan.

Herefter kunne han sammen med sin bror planlægge og udføre bombeangrebene ved Bostons maratonløb for lige omkring et år siden. Tre mennesker blev dræbt, mens 183 blev såret.

Tamerlan Tsarnaev blev selv dræbt af en politibetjent i en biljagt efter det store terrorangreb.

Det skriver NBC efter at have kigget på dokumenter omkring den hovedmistænkte bombemand, som snart skal præsenteres for USA's Homeland Securty-komite.

Kunne løses helt simpelt

Datalogi-professor Rasmus Pagh, med speciale inden for big data fra IT-Universitetet, fortæller til Computerworld, at kontrol med afvigelser som stavefejl ellers er ret trivielt i databaser.

"Du kender det måske selv, når du søger i Google. For her kommer der jo en masse forslag frem, hvis man har stavet et navn eller et ord forkert," forklarer han.

Datalogi-professor har selv været til terror-forhør

Samtidig fortæller datalogi-professoren, at de fleste databaser understøtter tekstmatching - altså gardering mod stavefejl - hvor brugeren selv kan variere styrken ved eksempelvis at kræve et match på 90 procent eller mere.

"Afvigelser på én karakter kan faktisk findes lige så effektivt som ved korrekt stavede navne, og jeg kan slet ikke forestille mig, at man ikke har været opmærksomme på staveafvigelser i den omtalte database," siger Rasmus Pagh.

For mange falske postive

Han fremhæver samtidig, at årsagen til den missede mulighed med at fange Tamerlan Tsarnaev ved indrejse til USA sandsynligvis ligger i frygten for at få for mange falske-positive.

Med falske-positive mener han, at der potentielt kunne være rigtig mange mennesker, hvis navne læner sig op ad personer på terrorlisten.

"Det er jo meget upraktisk, hvis man skal forhøre alt for mange mennesker," siger den danske datalogi-professor, som selv har været til afhøring i en amerikansk lufthavn kort tid efter terrorangrebet mod World Trade Center den 11. september i 2001.

Han formoder, at en rejse til Malaysia i 1997 kan have været udslagsgivende for forhøret. Men det er bare gisninger, da han ikke fik nogen forklaring. 

At fange en terrormistænkt tjetjener, der eller flere gange var blevet advaret om fra russisk side, kunne systemet derimod ikke håndtere.

Læs også: 
Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag

PET-rappport: Ødelæggende it-terror truer os ikke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere