Mystiske navne fundet i skjult spionkode på millioner af harddiske: Står NSA bag?

Den måske dygtigste hacker-gruppe nogensinde arbejder for NSA, antyder mystiske kodenavne i avanceret spionkode, der kan være plantet på millioner af harddiske.

Artikel top billede

En række mystiske navne i den plantede harddisk-spionkode 'Equation' antyder, at det er det amerikanske efterretnings-agentur NSA, der står bag koden.

'Equation' blev opdaget af eksperter hos det russiske sikkerhedsselskab Kaspersky forleden.

Der er tale om malware, som er plantet i firmwaren almindelige harddiske med en metode, der gør det næsten umuligt at opdage og fjerne.

Sikkerhedsfolkene har fundet malware fra 'Equation-gruppen' i harddiske fra selskaber som Samsung, Western Digigal, Seagate, Toshiba, Hitachi og Maxtor, der alle er blandt de mest anvendte harddisk-mærker i de millioner af pc'er, der bygges hvert år.

Ved første gennemgang af malwaren fandt Kaspersky flere ligheder med Stuxnet, der er NSA's cybervåben.

Nu har sikkerhedsfolk - der betegner 'Equation'-hackergruppen som den dygtigste, der nogensinde har eksisteret - fundet flere ligheder.

I malwaren har de nemlig fundet ord som Skyhookchow, Drinkparsley, Luteusobstos, Stratiacid og Straitshooter.

Disse ord minder meget om ord, som Edward Snowden afslørede, at NSA's såkaldte 'Tailored Acces Operations'-afdeling anvendte og som tyske Der Spiegel tidligere har skrevet om.

De talte eksempelvis Skyjackbrad, Drinkmint og Luteusastro, mens det også er blevet afsløret, at NSA har arbejdet med malware med navnet Straitbizarre og Foxacid..

Kaspersky har også fundet en komponent i Equation-malwaren, som hedder 'Standalonegrok.' Det er tidligere kommet frem, at NSA anvender en keylogger, der hedder 'Grok.'

Teknisk analyse

Hertil kommer, at Kaspersky i den tekniske analyse af det framework, som den fundne Equation-malware bygger på, har fundet formuleringen Backsnarf_ab25, der også tidligere er blevet anvendt af NSA.

Malware-platformen, som Kaspersky har navngivet EquationDrug, er bygget på en modulær arkitektur, der minder om et slags lille styresystem.

Indtil videre har sikkerhedsfolkene identificeret 30 plug-ins, men de mener, at der i alt kan være op til 115 moduler med hver deres funktionalitet, som malwaren kan implementere.

Du kan læse mere om Equation her: NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk - næsten umulig at opdage og fjerne.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos