Efter to år på sidelinien: Kendt dansk it-købmand køber sig ind i fremadstormende hosting-firma

It-veteranen Frank Mortensen køber sig ind i fremadstormende hosting-firma.

Artikel top billede

Efter at have holdt lav profil i to år vender stifteren af licensspecialisten A Gain, Frank Mortensen, for alvor tilbage til it-branchen - nu i rollen som investor i hosting-firmaet Venzo Hosting.
 
Frank Mortensen fortæller, at han skyder et ikke nærmere specificeret millionbeløb ind i det kun to år gamle hosting-selskab, som allerede flere gange har høstet priser som en af Microsofts bedste partnervirksomheder.

Det kan du læse mere om her: Her er årets bedste danske Microsoft-partnere.

Han indtræder samtidig i selskabets bestyrelse, hvor han kommer til at sidde til bords med selskabets to stiftere direktør Jakob Norup og Dennis Nielsen sammen med iværksætteren Bjarne Søballe og den tidligere konservative toppolitiker Lene Espersen.

Frank Mortensen lægger ikke skjul på, at det er udsigten til voldsom vækst på hostingmarkedet, der fået ham til at udskrive en millioncheck.

"Mange af de ting, jeg har beskæftiget mig med gennem tiden, rykker over i clouden. Det er der, væksten er. Det, jeg godt kan lide ved Venzo Hosting, er, at Jakob (Norup, red.) er kendt i branchen som en af de absolut dygtigste til at udvikle og drive en forretning på hostingområdet, samtidig med at ledelsen i Venzo Hostring både har erfaring og sult efter at skabe resultater," siger Frank Mortensen.

Med kapitalindsprøjtningen lægger Venzo Hosting an til at spille en rolle i den konsolidering af hosting-branchen, som kort før jul viste sig med kapitalfonden Hg Capitals opkøb af firmaernes Zitcom og Scannet.

Åben for opkøb

Frank Mortensen vil ikke udelukke, at Venzo Hosting også vil kaste sig ud i at opkøbe konkurrenter.

"Jeg er ikke den første, der har fået øje på at hosting er en branche, der er voldsomt interessant. De opkøb og investeringer, som sker i andre firmaer, bekræfter mig i, at det er fornuftigt at investere mine penge i udviklingen af Venzo. Og vi har i Venzo Hosting allerede fået henvendelser fra firmaer, som har hørt på jungletrommerne, om vores planer," siger han.

Han understreger dog, at Venzo Hosting i første omgang vil fokusere på organisk vækst i takt med at et stigende antal virksomheder outsourcer deres it.

"Outsourcing er et marked i vækst, og derfor er det ikke et spørgsmål om at tage forretning fra konkurrenterne, men at vokse i kraft af at flere kunder outsourcer deres it. Vores business er ikke at stille med en bunke servere, men at servicere kunderne uanset om deres data ligger i et dansk hostingcenter eller hos Amazon eller Microsoft."

"Vi skal tilbyde services, som skaber værdi for kunderne, så de kan koncentrere sig om at få deres it til at understøtte deres egen forretning," siger Frank Mortensen.

Læs også:

Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest