Artikel top billede

Stor forvirring om gigantisk tech-opkøb: Der er noget, der ikke stemmer

Et stort tech-opkøb er blevet udskudt i 11. time, efter it-giganten Foxconn ellers havde tænderne i Sharp for 42 milliarder kroner. Læs her, hvad Foxconn har fundet i Sharp-regnskabet.

Først var buddet ikke stort nok. Så gik handlen i hus. Og nu bliver det hele så alligevel udskudt. 

Der er tale om den taiwanske elektronikvirksomhed Foxconns opkøb af den japanske tech-gigant Sharp for 42 milliarder.

Foxconn med godt en million medarbejdere og en omsætning på 900 milliarder kroner havde ellers sat gaflen i Sharp.

Men efter Sharp-bestyrelsen havde godkendt handlen, er der nu dukket oplysninger op i Sharp-regnskabet, som har udsat de afgørende underskrifter.

Udsættelsen skyldes, at der i Sharps forretningsmæssige risikovurdering flagrer omkring 21 milliarder kroner, som muligvis skal bruges på områder som sagsanlæg, udskiftning af underleverandører og andre ukendte udgifter.  

Det skriver The Wall Street Journal

Frem og tilbage

Efter længere tids frierier så det ellers ud til, at japanske Sharp med fem underskudsgivende kvartaler i træk var klar til at blive opslugt af mægtige Foxconn.  

Sharp-bestyrelsen havde godkendt buddet fra Foxconn på 42,1 milliarder kroner, efter Foxconn først havde budt godt 35 milliarder kroner.

Flere andre selskaber som Samsung har også i den senere tid snuset til opkøbet af Sharp.
Hverken Foxconn eller Sharp løftet sløret for de nærmere detaljer i udsættelsen eller handlen i øvrigt.

Foxconn oplyser dog til The Wall Street Journal, at selskabet nu skal gennemgå listen med de 100 usikkerheder, inden handlen kan gå igennem. 

Selskabet fortæller også, at det stadig er varmt på opkøbet, som altså i 11. time er blevet udskudt. 

En kontroversiel køber

Rygterne om opkøbet har svirret længe, som du kan læse her: Omstridt kinesisk kæmpe-firma i gang med at købe japanske Sharp

Sharp er kendt i Vesten som tech-fabrikant af blandt andet fjernsyn, mens selskabet på hjemmemarkedet i Japan også er blandt de største mobilfabrikanter.

Køberen Foxconn derimod lever en mere tilbagetrukket tilværelse i blandt andet kinesiske samlebåndshaller, hvor selskabets mange medarbejdere blandt andet stykker iPhones sammen for Apple.

I it-verdenen er Foxconn i de senere år kommet på manges læber for elendige forhold på selskabets fabrikker.

Forholdene skulle angiveligt have været årsagen til, at medarbejdere i flere tilfælde har begået selvmord ved at hoppe ud fra fabrikstage, så selskabet til sidst måtte sætte et sikkerhedsnet op til at gribe selvmordsplagede ansatte.

Det kan du læse mere om her: Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn? 

Sharps økonomiske deroute er derimod kendetegnende for Japans fald fra tinderne som verdens mægtigste tech-land. 

Det kan du læse mere om her: Historien om hvordan Japan begik harakiri som elektronik-stormagt

Læs også:

Sådan bygger Foxconn HP-servere på tjekkisk mega-fabrik

Foxconn bliver verdens største robotfirma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere