Foto: ivva , CC BY-SA 2.0

Historien om hvordan Japan begik harakiri som elektronik-stormagt

Engang var japanske virksomheder som Nintendo, Sony og Panasonic i gang med at overtage verden. I dag er de kun en skygge af sig selv. Hvordan kunne det ske? Vi har forsøgt at finde svaret.

Når jeg ser tilbage på 80'erne og 90'erne, husker jeg Japan som en innovations-stormagt. Dengang spillede vi Mario på vores Nintendo-konsoller, alle havde en Sony Walkman, og det virkede som om, at der stod en Toyota Corolla i hver indkørsel.

Japan var kort sagt ved at overtage verden. Eller det troede vi.

For i dag ser det helt anderledes ud. Nu bliver verden spist op af software fra Silicon Valley, mens den japanske lean-produktion er blevet overtaget af lavtlønnet arbejdskraft på de kinesiske Foxconn-fabrikkerne, der laver vores iPhones og iPads.

I dag er tidligere tiders elektronikgiganter som Sony, Sharp, Nintendo og Panasonic nærmest kun en skygge af sig selv.

Ja, det virker unægteligt som om, at Japan har mistet sin "mojo". Hvordan kunne det ske?

Det har jeg længe spurgt mig selv om og for at få svar på spørgsmålet, tager jeg kontakt til Dr. Gerhard Fasol.

Han er en østrigskfødt fysiker og strategi-konsulent, der blandt andet har en fortid som forsker for den japanske elektronikgigant Hitachi.

Han forklarer, at det ikke kun er den japanske elektronikindustri, der er ramt. Det er stort set hele den japanske økonomi.

"Japan er den eneste store økonomi, der ikke vokser. I næsten 20 år har Japans økonomi stået stille. Der er sket det, at Japans økonomi i mange år voksede og voksede og på et tidspunkt i starten af 90'erne indhentede Japan de vestlige lande. Men da det skete, stoppede den japanske økonomi også med at vokse," forklarer han.

Gerhard Fasol har boet i Japan siden 1991. Det vil sige, at han flyttede til Japan lige omkring det tidspunkt, da den japanske økonomi ramte muren og stoppede sin vækst.

I dag sidder han i bestyrelsen hos flere japanske internetvirksomheder og er administrerende direktør for Eurotechnology. Selskabet rådgiver blandt andet japanske myndigheder samt europæiske virksomheder, der ønsker at gøre entre på det japanske marked.

Ifølge Fasol er der ikke noget enkeltstående forklaring på årsagen til opbremsningen i den japanske økonomi.

Han forklarer, at det er et sammensurium af forskellige årsager til, at Japan har mistet sin førerposition inden for især forbrugerelektronik og har oplevet en stagnerende økonomi.

Men hvis vi vil komme tættere på en forklaring, må vi skrue tiden tilbage. Helt tilbage til 1633.

Det lukkede land
I 1633 gennemførte Japan den såkaldte Sakoku-politik, der helt bogstaveligt gjorde Japan til et lukket land.

I de efterfølgende 200 år var der dødsstraf for at forlade Japan, og samtidig fik udlændinge kun lov til at rejse ind i landet under ganske særlige omstændigheder.

Angiveligt gik det daværende japanske styre så langt som til at kræve, at der blev boret huller i alle skibe og både. Det betød, at det for japanerne var næsten umuligt at nå fremmede kyster. 

I dag ser vi også en tendens til isolationisme i Japan. Landet har kun en meget begrænset indvandring, og på ledelsesgangene i det japanske erhvervsliv ser vi kun meget få udenlandske ledere, forklarer Gerhard Fasol. 

Til sammenligning vurderes det, at mellem 60 og 70 procent af alle de universitetsuddannede ingeniørere i Silicon Valley er født uden for USA, mens 60 procent af de 25 største amerikanske it-virksomheder har mindst én 1. eller 2. generationsindvandrer blandt sine stiftere.

Samtidig har Japan oplevet en helt ekstraordinær demografisk udvikling. Fødselstallet i Japan er raslet ned gennem de seneste årtier, og der bliver nu født så få japanere, at landet oplever en markant negativ befolkningsvækst.

Gerhard Fasol er en af de få udlændinge med bestyrelsesposter i japanske virksomheder. Han oplever, at der i toppen af japansk erhvervsliv findes "en intellektuel indavl".

Her er cheferne for de store selskaber stort set alle japanske mænd på over 65 år, og de taler kun i meget ringe omfang engelsk.

Mange af de aldrende chefer mangler føling med den teknologiske udvikling og de præferencer, som forbrugerne udenfor Japan har udviklet gennem de seneste årtier, forklarer Gerhard Fasol.

Japan har ellers haft en enestående mulighed for at indtage en førerposition, når det gælder mobilteknologien. Her har Japan i mange år været på forkant med den teknologiske udvikling, og mobilt internet og mobilbetalinger har været udbredt i Japan i lang tid, før vi tog det til os i Vesten.

"Men de japanske virksomheder har ikke haft held til at udbrede teknologien globalt," siger Gerhad Fasol.
Derfor kom iPhonen ikke fra Japan
Han forklarer, at japanerne har døbt dette fænomen "Galapagos-effekten".

Navnet er inspireret af Charles Darwins-opdagelser på Galapagos-ørerne, hvis dyre- og planteliv har udviklet sig isoleret fra resten af verden.

På samme måde har teknologien i Japan udviklet sig isoleret og ikke vist sig være overførbar til resten af verden. Det var derfor ikke et japansk firma, der udbredte det mobile internet til hele verden. Det var derimod Apples iPhone og mobiltelefoner med Googles Android-software. 

De japanske elektronikgiganter havde deres storhedstid i en periode, hvor meget elektronik stadigvæk var mekanisk, og cheferne i virksomhederne indså for sent betydningen af god software og brugerflade. 

"Mange af de japanske virksomheder var ikke gode til software og forstod ikke, hvor vigtig det var. Eksempelvis var Sonys Walkman næsten udelukkende mekanisk. Den havde ingen software indbygget, intet økosystem og ingen api," forklarer Gerhard Fasol.

Asiatiske samfund mangler kreativitet
Men kan der også være en anden forklaring på Japans problemer?

Det spørger jeg den danske forfatter og iværksætter Lars Tvede om. Han har skrevet bogen Det Kreative Samfund og har givet en TED-Talk om kreativitet.

Jeg fanger ham på en telefonforbindelse fra Schweiz, hvor han bor til dagligt. Lars Tvede mener, at asiatiske virksomheder traditionelt har en svag innovationsevne. 

Hans vurdering er, at det også kan være forklaringen på problemerne i den japanske elektronikindustri.

"I min bog Det Kreative Samfund viser jeg, at 97 procent af al innovation de sidste 3.000 år kommer fra Vesten. Vi ser, at asiatiske virksomheder typisk er gode til at tage ideer som fundamentalt set stammer fra Vesten og forbedre dem," siger han.

Derfor er det heller ikke overraskende, at den japanske elektronikindustri pludselig tabte pusten efter årtier med eksplosiv fremgang, mener Lars Tvede.

I virkeligheden er det en tendens, som han ofte mener at kunne spore blandt asiatiske virksomheder.

De udkonkurrerer vestlige virksomheder ved at forfine og bygge videre på vestlige teknologiske fremskridt.

Men på et tidspunkt bliver der skabt endnu et nybrud fra en eller flere vestlige virksomheder, der betyder, at de asiatiske virksomheder går i stå. Derefter starter processen forfra.

"Tag for eksempel Alibaba. Det er en af de største internettjenester i Kina, men ret beset er tjenesten jo bare en kopi af Amazon. That is what it is. Jeg har svært ved at forestille mig, at en ide som Uber kunne blive skabt i Asien. Ideen om at man ikke bare laver en bedre version af noget eksisterende, men i stedet laver en fundamental nytænkning, der kan erstatte en hel branche er meget provokerende og udtryk for en meget vestlig tankegang," siger han.

Lars Tvede understreger, at han ikke mener, at det skyldes genetiske forskelle. Det skyldes en særligt kulturelt-betinget kreativitet, der kendetegner den vestlige kultur, men som har haft svære vilkår i mere autoritære samfund.

Han tese er, at den vestlige kreativitet blev grundlagt allerede i middelalderen, hvor en del af Vesteuropa var opdelt i tusindvis af små bystater.

Det sikrede en decentralisering af magten og forhindrede tyranni, fordi folk blot kunne stemme med fødderne og udvandre til andre bystater. Dertil kom, at der var gunstige muligheder for samhandel på grund af de europæiske flodsystemer og adgangen til meget sejlbare farvande som Middelhavet og Nordsøen. 

Det modsatte var tilfældet i Asien, hvor store autoritære empirerier herskede og lukkede sig om sig selv.

Japanerne er bekymrede
Den japanske krise og tilbagegangen for de prestigefyldte store japanske elektronikgiganter, bekymrer også japanerne.

Det fortæller Marie Højlund Roesgaard, der er lektor i japanstudier ved Københavns Universitet og som ofte selv rejser i Japan.

"Japanerne er bekymrede og ikke særligt optimistiske for fremtiden," forklarer Marie Højlund Roesgaard.

Men det skyldes mest af alt truslen fra nabolandet og den gamle ærkefjende Kina.

"De føler lige nu, at de befinder sig i en brydningstid, hvor de kan se, at koreanerne og ikke mindst kineserne kommer stormende frem. Det reagerer japanerne meget voldsomt på. Især fordi de sammenligner situationen i dag med den ekstreme højvækstperiode, som de oplevede i 80'erne," forklarer hun.

Derfor kommer Japan tilbage
Hun mener dog, at folk ofte er for hurtige til at dømme Japan færdig, og hun køber ikke helt præmissen om Japans fald fra tinderne.

Marie Højlund Roesgaard mener, at Japan har gode muligheder for at lave et comeback indenfor robotteknologi og især grøn teknologi, der for alvor er kommet fokus på efter jordskælvet i 2011 og den efterfølgende atomulykke på Fukushima-kraftværket. 

"Der er i stigende grad en erkendelse af, at atomkraft ikke er en god løsning i længden. Derfor er alternative og vedvarende energikilder og oplagring af energi et område, hvor japanske virksomheder i øjeblikket tramper afsted for at finde nye løsninger," siger hun

Hun fortæller, at udover solceller og vindmøller, så bliver der i Japan også forsket i geotermiske energikilder, der kan udnytte energien i den japanske undergrund og så sent som sidste år åbnede Japan sit første nye geotermiske kraftværk i 15 år.

Men også inden for elbiler og de såkaldte hybrid-biler, der er biler med en kombination af el-motorer og traditionelle forbrændningsmotorer, har Japan i mange år været langt fremme.

Spørgsmålet er dog om Japan ikke endnu engang risikerer at blive løbet over ende af selskaber fra Silicon Valley.

I øjeblikket stormer amerikanske Tesla frem med sine biler og virksomhedens to modeller, Model S og Model X, er måske de mest omtalte biler i verden i øjeblikket. Samtidig er Google langt fremme i udviklingen af selvkørende biler og det menes ligeledes, at verdens mest værdifulde selskab, Apple, arbejder på en bil, der ventes at blive lanceret allerede i 2019 eller 2020.



Læs også:
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia


CW-læserne frygter ikke at blive spist: "Disruption truer kun de andre"




Premium
Skal du tage en Pro eller ej? Sådan vælger du imellem iPhone 12 og 12 Pro
Apples to iPhone-nyheder minder overraskende meget om hinanden. Der er dog væsentlige forskelle, som du skal være opmærksom på, når du vælger.
Computerworld
Det nye MitID er et tigerspring for bedre cybersikkerhed
Klumme: Det nye MitID er en enestående mulighed for et markant løft af it-sikkerheden i danske kommuner. Med baggrund i udfasningen af det nuværende NemID kan de samtidig forbedre og styrke deres it-systemers værn overfor cyberangreb.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Optimér produktiviteten og lad din printer følge med ud i skyen
De fleste virksomheder investerer betydelige beløb i den digitale transformationsproces, men skriver alligevel dokumenter ud som aldrig før, og medarbejdere opfatter decideret print som en forudsætning for at kunne arbejde effektivt. Alligevel er virksomhedens printstruktur ofte et systemmæssigt stedbarn, der er sammenstykket af mange forskellige enheder og platforme – hvilket skaber forvirring og betydeligt tidsspilde. Print passer heller helt ind i hverken den eksisterende digitale infrastruktur eller i den cloudbaserede infrastruktur, virksomheden sigter mod. Det udfordrer både sikkerhed, produktivitet og digital strategi som hele. I denne hvidbog kan du læse om udfordringerne og om, hvordan du håndterer dem mest effektivt som et led i den digitale transformationsproces.