Efter finanskrisen: Sådan kom Norriq ud på den anden side

Det har taget fire år at få rettet op på økonomien i ERP-koncernen Norriq, som nu for alvor tør tro en lysere fremtid.

Artikel top billede

For første gang siden finanskrisen kan ERP-koncernen Norriq præsentere et regnskab, der bare tilnærmelsesvis lever op til ambitionerne om at skabe en international it-succes.

I sidste måned kunne koncernchef Bo Martinsen præsentere et regnskab, der viser et plus på driften (EBITDA) på 12,5 millioner kroner ud af en omsætning på 225 millioner kroner. Nede på bundlinien må Norriq-koncernen dog indkassere et lille minus - før skat - på 1,5 millioner.

Ikke noget prangende regnskab, men for Norriq er det en milepæl, der viser, at man er på vej i den rigtige retning.

Udviklingen er dels resultatet af en turnaround, som har reduceret antallet af ansatte fra et toppunkt på 400 medarbejdere til i dag 300, hvoraf godt halvdelen arbejder i Danmark.

Men resultatet vidner ifølge Bo Martinsen også om, at ERP-markedet over tid har bevæget sig derhen, hvor Norriq hele tiden har været.

Historien om Norriq går tilbage til 2007, hvor Bo Martinsen blandt andet med penge fra den færøske Eik Bank i ryggen tog fat på at opbygge koncernen på resterne af det tidligere Munk IT. Dertil kom en række opkøb af mindre ERP-virksomheder både i Danmark og i udlandet.

Købte på toppen

Men så brød finanskrisen ud, og det gjorde tilværelsen for det nye firma mere end almindeligt broget.

"Vi købte virksomheder op kort før krisen, mens markedet var på toppen. Det gav en finansiel struktur, som ikke passede til Norriqs evne til at tjene penge," fortæller Bo Martinsen til Computerworld.

Du kan læse mere om Norriqs fortid her:
Derfor gik det galt for Norriq

Efter Eik Banks konkurs i 2010 blev der for alvor tumult i Norriq, som på grund af store afskrivninger måtte lægge ryg til en stribe to-cifrede millionunderskud.

Kulminationen kom i november 2011, hvor Bo Martinsen forlod direktørposten i selskabet. Dog kun for en kort bemærkning.

I oktober 2012 vendte han tilbage med nye investorer i ryggen.

Siden da har han efter eget udsagn "fokuseret" Norriq gennem en turnaround, som nu her fire år senere altså er begyndt at give resultater.

Kombinerer med andre teknologier

På mandskabssiden er der som nævnt skåret ned, men det er lykkedes at holde omsætningen på den rigtige side af de 200 millioner kroner. Og vigtigst af alt: Norriq er begyndt at tjene sine egne penge.

"Nerven i vores forretning er stadig ERP. Men vi kigger altid på, om det giver mere mening, at vi i stedet afvikler kundernes processer i kombination med andre systemer, løsninger eller platforme som for eksempel business intelligence, web, CRM eller Sharepoint i stedet for at bygge løsningen inden i ERP-systemer som C5 eller NAV," siger Bo Martinsen.

Udover de knubs, som finanskrisen gav, har en af udfordringerne ifølge Bo Martinsen været, at Norriq var for tidligt ude med sit forretningsmæssige setup. Men nu har markedet for ERP-løsnigner flyttet sig derhen hvor Norriq altid gerne har villet være.

"Efterspørgslen efter den 360 graders-strategi, som vi i sin tid designede Norriq efter, er i mellemtiden blevet til virkelighed, samtidig med at vi har lavet en turnaround for hele koncernen,"siger han.

"Flere og flere virksomheder ønsker at reducere kompleksiteten i driften af deres IT. Men det er stadig almindeligt, at ERP-konsulenthuse sælger et standardsystem og et stort udviklingsprojekt i samme leverance."

"I starten fungerer løsningen, men snart kommer problemerne i form af høje udgifter til vedligehold og opgraderingerne til nye versioner. Kunden sidder med andre ord fast og får ikke det optimale udbytte af sin investering. Vi tager i stedet udgangspunkt i standardsystemer. Det giver kundernes en langt større fleksibilitet og mobilitet som er vigtigt i en verden, hvor både virksomhederne og teknologien udvikler sig hurtigt. I dag er markedet mere modent overfor den tankegang," siger Bo Martinsen.

Læs også:

Færinger har tabt 200 millioner på Norriq-eventyr

Martinsen: Jeg tror på Norriq

Her er Norriqs nye ejere - de er også færinger

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Cloud og Platform Operations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

KMD A/S

Support Consultant

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Compliance Manager til PET - Styrk vores IT-sikkerhed

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S