Her er Ateas redegørelse til SKI efter bestikkelsesdom: Undskylder og beklager dybt - se hele redegørelsen her

Atea har afleveret redegørelse til SKI om selskabets ‘self cleaning’-proces i kølvandet på dommen i den store bestikkelsessag. Se hele redegørelsen her.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Atea har til SKI afleveret den ventede redegærelse over de tiltag, som selskabet har sat i værk i kølvandet på den store bestikkelsessag.

Det tog dermed selskabet under en uge at blive færdig med redegørelsen, efter der i sidste uge faldt dom i sagen.

Det kan du læse mere om her: Her er dommene i Atea-bestikkelsessagen: Millionbøde til Atea og fængselsstraffe til de tiltalte

SKI og Moderniseringsstyrelsen reagerede prompte på dommen ved at opdfordre alle myndigheder til omgående at sætte al handel med Atea på pause, indtil selskabet har fremlagt beviser på dets ‘self-cleaning’-proces - inklusive en dokumentation for, at selskabet har samarbejdet om efterforskningen og andre ting.

Det kan du læse mere om her: Staten vil stoppe al indkøb hos Atea efter dom i bestikkelses-sag: Sætter undersøgelse i gang

I redegørelsen skriver Atea, at selskabet ‘tager kraftigt afstand fra enhver form for bestikkelse, underslæb og anden uetisk eller ulovlig forretningsadfærd.’

“Ateas ledelse undskylder og beklager dybt på selskabets vegne de handlinger, som en lille gruppe af tidligere ledere og medarbejdere foretog i perioden fra 2009-2014, og som retten nu har fastslået er en overtrædelse af straffeloven,” lyder det fra Atea.

Afgørende

Atea har gennem de senere år igen og igen peget på, at selskabet har indført en række kontrol- og compliance-foranstaltninger, der skal sikre, at medarbejdere ikke igen bliver involveret i lignende sager.

Blandt andet har selskabet opnået ISO 37001-cerfiticering, har etableret ‘omfattende compliance-systemer inklusive omfattende kontrol-procedurer’ samt udnævnt en compliance-direktør, har Atea tidligere meddelt.

Blandt de dømte i sagen er fire tidligere topchefer i selskabet, nemlig tidligere koncernchef Claus Hougesen, tidligere CEO Peter Trans, tidligere salgschef Per Juul Andersen og tidligere salgsdirektør Carsten Ritzau.

SKI - har tidligere truet med at opsige al samarbejde med Atea, hvis selskabet blev dømt i sagen. Og det blev Atea, der blev idømt - og accepterede - en bøde på 10 millioner kroner for sin rolle i sagen.

Det kan du læse mere om her: Atea accepterer dom i bestikkelsessag: Betaler bøde på 10 millioner kroner

Det koster Atea betydelige summer ikke at kunne handle med det offentlige, i det de offentlige kunder udgør op til 45 procent af Ateas forretning.

Det betyder, at Atea taber op mod 250 millioner i tabt omsætning hver eneste måned, at selskabets handel med det offentlige er annulleret.

Det kan du læse mere om her: Midlertidigt stop for samhandel med det offentlige kommer til at koste Atea 250 millioner kroner om måneden i tabt omsætning.

Desuden fremgår af EU's udbudsdirektiv, at virksomheder, der er blevet endeligt dømt for blandt andet bestikkelse, ikke kan deltage i udbud ved alle statslige, regionale og kommunale udbud til mere end halvanden millioner kroner.

Det er dermed helt afgørende for selskabet, at SKI accepterer og godkender den nu afleverede redegørelse.

I sidste uge sagde SKI’s direktør, Signe Lynggaard Madsen, til Computerworld, at det var uvist, hvor lang tid det ville tage at gennemgå akterne fra Atea.

Dem skal SKI nu sammen med Kammeradvokaten gennemgå for at vurdere, hvordan Atea har arbejdet med at rense sig selv, ligesom de skal vurdere, om forbedringerne står mål med de kritikpunkter, der er i dommen og de udbudsretslige regler.

”Jeg kan ikke sige, om det tager tre uger eller halvanden måned. Jeg kan ikke tro, at det tager et år, men jeg ved det ikke,” sagde hun til Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Undersøgelse af Atea kan trække ud: "Vi har aldrig nogensinde skullet forholde os til en bestikkelsessag før”

Du finder den samlede redegørelse fra Atea her: Ateas redegørelse for self cleaning.

Læs også:

Staten vil stoppe al indkøb hos Atea efter dom i bestikkelses-sag: Sætter undersøgelse i gang

Region Sjælland stopper samarbejde med Atea: "Svært at se, hvordan vi kan fortsætte"

Atea lægger sig fladt ned: SKI og Moderniseringsstyrelsens anbefalinger om udelukkelse er ‘helt forståelige’

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job