Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Morten Christensen (i stolen) bærer i dag titlen team leader hos Molex i Aalborg. Her ses han sammen med fire medarbejdere.

Motorola-lukning i Aalborg lokker nye amerikanere til

Den amerikanske virksomhed Molex overtog en afdeling med syv ansatte, da Motorola trak sig ud af Aalborg.

Hvad gør man, når ens arbejdsplads står over for en lukning?

Det spørgsmål stod Morten Christensen fra Aalborg over for, da Motorola i november sidste år annoncerede, at virksomheden ønskede at lukke sine aktiviteter i byen. Her var Morten Christensen afdelingschef med ansvaret for virksomhedens antenneafdeling.

Igennem ti år havde Morten Christensen været med til at opbygge den afdeling, som han var leder af. Først hed ejeren Siemens, herefter købte taiwanesiske BenQ aktiviteterne, inden Motorola i 2006 blev den sidste ejer af udviklingshuset, der beskæftigede mere end 250 ansatte.

"Det var da et chok, og det var specielt et chok, for det var ikke ret lang tid siden, at vi stod lige på kanten, hvor vi blev reddet af Motorola. Mange tænkte måske, at det var gået godt to gange før, så hvorfor skulle det ikke ske igen," fortæller Morten Christensen.

Chokket blev dog bygget op over længere tid.

"Man kan jo tolke de signaler, som en organisation sender, så et par måneder før kunne man godt fornemme, at det trak i en forkert retning," beretter Morten Christensen.

Brugte netværket

I dag lever hans gamle afdeling dog endnu. En afdeling, som har syv ansatte, der udvikler, designer og tester antenne- og EMC-løsninger i de tidligere Motorola-lokaler. Nu er ejeren dog amerikanske Molex. Et resultat af en redningsplan, som Morten Christensen iværksatte kort tid efter meddelelsen om lukningen.

"I slutningen af november og starten af december sparkede jeg gang i det her projekt, som gik på at redde de kompetencer og målefaciliteter, som vi har bygget op i min afdeling. Allerede i december var jeg ved at gøre klar til fase to, hvis ikke det lykkedes at finde en køber til at tage hele sitet (alle Motorolas faciliteter i Aalborg, red)," siger Morten Christensen.

I første omgang havde han igennem kontakter på Aalborg Universitet sikret, at medarbejderne fra 5. januar havde lokaler på universitet, som de kunne benytte. Det var sågar et gruppelokale, som Morten Christensens brugte i sin studietid.

"Det lyder måske lidt fladt, men om man går som en gruppe som os, der søger job, eller om man går som privatperson, så er det netværket, der tæller. Vi gjorde det, at vi bredte vores netværk ud og gik i gang med at kravle rundt i vores netværk," fortæller han.

Molex var en virksomhed, som han kendte fra tidligere, og sidst i januar og først i februar var de tidligere Motorola-ansatte i dialog med amerikanerne hos Molex.

"Jeg og en af mine kollegaer kendte Molex fra tidligere. Det var Molex, der producerede antennen, da vi lavede den første Siemens mobiltelefon her i år 2000. Vi havde haft stor berøring med dem og en god fornemmelse i maven for, at det kunne være godt at have noget med dem at gøre igen," lyder det fra Morten Christensen, der i dag bærer titlen team leader og er øverste chef i Molex' Aalborg-afdeling.

"Vi tog kontakt til nogle af dem, vi havde med at gøre dengang, og det var et glædeligt gensyn," griner han.

Lukningen truede ti års arbejde

Det måtte ikke gå til spilde

I forsøget på at finde en virksomhed, der kunne overtage afdelingen, var en af motivationsfaktorerne, at flere års arbejde ikke måtte gå til spilde.

"Jeg har været med til at bygge teamet op, og jeg har været med til at træne og finde de her folk, så jeg ville have det skidt med at sætte mig ned i stolen og vente på, at det hele forsvinder og fordufter. Det har været en rigtig stor motivationsfaktor," siger Morten Christensen.

Molex købte det måleudstyr, der tilhørte den gamle Motorola-afdeling, mens virksomheden også har lejet kontorer i den gamle Motorola-bygning.

"Vi har bygget de her kompetencer op gennem de sidste ti år, og der er målefaciliteter for mange millioner af kroner, og det er nogle meget specielle kompetencer. Folk, der virkelig kan lave antennedesign, hænger ikke på træerne, så jeg har sagt, at hvis Motorola ikke kan bruge os, så skal de her folk og faciliteter ikke ryge i havnen, uden vi virkelig har forsøgt at skabe os en ny fremtid," forklarer Morten Christensen.

De store kommer ikke igen

Udover Motorola lukkede også Texas Instruments en afdeling i Aalborg for cirka et halvt år siden. Det var også en afdeling, der opererede med trådløs teknologi. Tidligere har Siemens og BenQ trukket sig fra byen.

Morten Christensen vurderer, at tiden med store televirksomheder i Aalborg formentlig er slut.

Han håber dog, at Højteknologifondens største projekt nogensinde omkring fremtidens mobilteknologi, et såkaldt LTE- eller 4G-projekt, kan give sektoren et rygstød.

"Jeg tror ikke, at vi ser flere store mobilvirksomheder heroppe, men jeg tror, at meget af den viden, der er til stede, vil blive funderet ud i specialiserede områder og virksomheder. Sådan tror jeg, det går, men jeg ved ikke helt, hvordan det her 4G kommer til at udmønte sig," fortæller han.

Han tilføjer, at virksomhederne i Aalborg i højere grad bliver specialiserede og overlever på den måde, mens breddekompetencer overlades til et land som Kina. Ikke mindst produktion, som der tidligere har været i Pandrup i Nordjylland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere