Log ind
Publiceret d. 15. februar 2010 kl. 07.00
| 
ANNONCE:
Læs mere:
Det har man gjort efter tysk forbillede, hvor man i to tilfælde har køb sådanne informationer, der er stjålet af interne bankmedarbejdere.
Det har kostet tyskerne et tocifret millionbeløb i betaling til datatyven, men indbragt staten knap en milliard kroner i nye skattekroner.
SF's skatteordfører, Jesper Petersen, svarer her på, om køb af tyvekoster er den rigtige vej frem.
Jesper Petersen, hvis man køber en cd med sådanne oplysninger, vil den sandsynligvis indeholde information om uskyldige personer, der ikke har intentioner om at snyde. Er et cd-køb ikke en voldsom krænkelse af deres rettigheder?
Det mener jeg ikke den gør. Hvis uskyldige personer skulle dukke op på listen, så kender Skat allerede deres oplysninger.
Der er ingen retssikkerhed at krænke, for det er informationer, der skal være tilgængelige for skattevæsnet.
Man kan vel godt have en hemmelig konto af uden at ville snyde. Det kan der være mange personlige grunde til. Skal man ikke have lov til at være i fred?
Den typiske grund til, at man opretter en hemmelig konto i skattely, er at man vil snyde i skat.
Vi er kun interesseret i sager om skattesnyd, og det har de medarbejdere i bankerne, som vi eventuelt køber informationerne fra, en god forståelse for.
Skat vil kun efterforske sager af denne type. Det handler ikke om andre former for registrering, det handler om opklaring af kriminalitet.
Er statshæleri og en opfordring om at andre skal begå kriminalitet ikke noget skidt?
De lande, der har bankhemmelighed, byder snyderne indenfor, og de tjener penge på, at nogle vil snyde skattevæsnet.
Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at der er nogle få, der snyder og snylter på hele samfundet.
De informationer, vi ønsker, er fra personer, der bryder deres tavshedspligt og som tak for det, får de en dusør.
Der er således ikke tale om hæleri.
Jeg mener heller ikke, at vi med forslaget opfordrer til kriminalitet.
Det er nogle ansatte, der skal bryde deres tavshedspligt i hensyn til hele resten af samfundet.
Jeg erkender, at der er en utraditionel metode, men jeg mener, det er den eneste vej at gå, og der er flere juridiske eksperter, som er enig i min udlægning af tingene.
Bør man ikke forsøge at ændre loven om bankhemmelighed, frem for at købe information, der er stjålet af bankernes it-systemer?
Hele verden er træt af, at man kan bruge bankhemmeligheden til at snyde skattevæsnet, så det driver, og der har været talrige forsøg på at få lavet om på den politik.
Men det er landene i bund og grund ikke interesserede i, og derfor må vi tage utraditionelle metoder i brug for at stoppe kriminalitet.
Har i andre lignende forslag under opsejling?
Nej, det har vi ikke. Dette område er helt specielt på grund af loven om bankhemmelighed.
|
