Avatar billede nemlig Professor
23. oktober 2016 - 23:20 Der er 24 kommentarer

Udvid plads på C-drev

Hejsa.
Jeg bruger Windows 10 og har 1 HDD, med 3 partitioner.
C = Primær partition, NTFS, 97,22 GB
D = Logisk Drev, NTFS, 16300 GB
F = Logisk Drev, NTFS, 296 GB

Og så har jeg frigivet 24 GB plads fra D-drevet, så de står som "Ledig plads".
Dem vil jeg gerne have lagt på C-drevet, men når inde "Diskhåndtering" højreklikker på C-drevet, så kan jeg ikke vælge "Udvid diskenhed". Jeg kan heller ikke på F-drevet, men på D-drevet er det muligt - altså fra det drev, som jeg formindskede pladsen på, da jeg frigav de 24 GB.

Hvordan får jeg tildelt drev C mere på plads?
Avatar billede nemlig Professor
23. oktober 2016 - 23:21 #1
Rettelse: Drev D = 1630 GB.
Avatar billede Slettet bruger
24. oktober 2016 - 01:19 #2
Prøv dette program: https://www.partitionwizard.com/free-partition-manager.html
Men hvorfor vil du dog have mere plads på C-drevet? Det får du da ikke noget ud af.
Avatar billede claes57 Ekspert
24. oktober 2016 - 09:39 #3
det er de to logiske, der generer. De burde også være primære (der kan være 4 af dem).
en mulighed er at kopiere D&F til en aksteren disk - slette dem og den udvidede partition, øge C, lave ny D og F som primære, og hente data ind igen.

Ellers - flyt F's filer til en mappe på D, nedlæg F og formindsk D mest muligt. Formindsk den udvidede partition mest muligt.
Opret ny primær efter den udvidede partition og kopier så meget af D over som mulig. Reducér D og den udvidede partition og gentag med at flytte til alt er kommet på den nye partition. Så nedlægges D og den udvidede. Udvid maks på den nye partition (og kald den D som nu er frit), Skær slutningen af D af, så der er plads til en F på den ønskede størrelse, og kopier filerne fra F-mappen på D tilbage til F.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
24. oktober 2016 - 10:25 #4
Hej.

  Jeg plejer at bruge Acronis Disc Director: http://www.acronis.com/en-eu/personal/disk-manager/

  Gratis alternativ EaseUS: http://www.partition-tool.com/download.htm

De bedste hilsner
Avatar billede nemlig Professor
24. oktober 2016 - 15:33 #5
Tak for jeres gode input.

#2 Næsten alt plads er opbrugt og er lige nu udfordret med, at en Windows10 opdatering kræver 8 GB fri plads - og det har jeg ikke.
Jeg har ellers alle dokumenter, musik, fotos og video på drev D. Det sammen med de fleste programmer, men der er sneget sig noget ind på C-drevet.

#3 Jeg har en NAS, så jeg kan nemt kopiere filerne på D og F. Men kan jeg udvide C uden eksterne programmer?

#4 Tak for forslagene. Hvis #3 udfordrer mig, så skal gratisprogrammet prøves først.
Avatar billede claes57 Ekspert
24. oktober 2016 - 15:53 #6
du skal ret sikkert bruge 3.parts software for at pille ved størrelsen på C.
Backup til NAS før du ændre noget er en vigtig ting - også selvom 3.parts software kan gøre den mens data bevares.
11. februar 2017 - 19:26 #7
Hej
Jeg har samme problem. Jeg har talt med Asus support, der siger, at jeg ikke kan udvide c-drevet. Men I mener at det kan lade sig gøre???
Jeg har et F-drev på ca. 700 GB hvoraf de 688 GB er ledige og et D-drev på ca. 500 MB (til system)
Mit C-drev er på 21,8 GB, hvilket tilsyneladende er for lidt. (min pc er 3 år gammel).
De programmer I henviser til - er de sikre?
Og kan nogen forklare mig ideen med F-drevet, der er så meget større end C-drevet, når det kun kan bruges til at gemme filer på?
Avatar billede CRKrogh Ekspert
11. februar 2017 - 19:52 #8
Værktøjerne, jeg linker til i #4, benytter jeg som sagt selv og har indtil videre aldrig oplevet en svipser med Acronis endnu.

Hvad ideen har været med at oprette et ALT for lille C-drev fra starten er uforståeligt - det ser helt tåbeligt ud. Hvis du reelt har 500MB på D-drevet, ser det da også lidt skævt ud? Dit F-drev er sikkert bare blevet oprettet som "resten af disken".

En rimelig fordeling ville nok være 250GB til C-drevet og resten til et D-drev.
Avatar billede claes57 Ekspert
11. februar 2017 - 19:57 #9
Frederiksberg17 med http://www.minitool.com/partition-manager/partition-wizard-home.html kan du justere partitioner, så du nedlægger F-drevet, flytter d-drevet så langt tilbage (mod højre) som muligt og bruger den frie plads til c-drevet.

D-drevet burde normalt være usynligt i din opsætning, og f-drevet er til data - men du skulle så selv flytte dine brugerdata over på f. Så ville en sikkerhedskopiering være simpel - F er der, hvor dine data ligger, så backup ofte, og c-drevet er dine installerede programmer (ingen data), så backup på månedsbasis er nok.
11. februar 2017 - 20:06 #10
Tak for jeres svar.
Jeg har downloaded det gratis EaseUS-program, men det er for svært for mig. Jeg er ikke særlig erfaren, med alt det, der "ligger bagved".
Alle mine filer ligger på OneDrive, så jeg har ikke noget liggende på min pc mere udover diverse programmer, som jeg kan gen-downloade, når det er nødvendigt.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
11. februar 2017 - 20:08 #11
Så vil jeg bestemt anbefale dig at rydde den helt og installere en frisk Windows og dele disken op som du synes passer bedst under installationen.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
11. februar 2017 - 20:10 #12
Hvis det er en Asus laptop, vil jeg næsten tro, at du har mulighed for at gendanne den ved tryk på en F-tast under opstart, måske F6 eller F11?
11. februar 2017 - 20:12 #13
Ved du om jeg kan finde en forståelig og pædagogisk vejledning på nettet?
11. februar 2017 - 20:13 #14
Jeg prøver :-)
Avatar billede Boergelau Praktikant
29. december 2017 - 15:39 #15
Jeg har en asus computer.
Har kigget på ovenstående forslag
Jeg har et c-drev på 370 GB og et d-drev på 560 GB.
C-drevet er ved at blive opbrugt pga. at mine skyer (OneDrive og Dropbox) er installeret på C-drevet.
Jeg bruger næsten ikke d-drevet, da alle mine data bliver uploadet via C-drevet til skyen.
Kan jeg slette partitonen D-drev og derefter udvide C-drevet uden at miste de grundlæggende windows funktioner på C-drevet. (Alle mine filer ER sikret i skyen
Jeg har fået geninstalleret windows pga. fejl med skærmen - Det var en forsikringssag, og jeg bad dem om IKKE at lave D-drevet igen. Det ignorerede de og geninstallerede bare windows efter fabriksindstillingerne - altså med denne opdeling af C og D-drevene.
Jeg har set i computerhåndteringen, hvordan man gør, men er det nu sikkert at gøre det uden at windows chrasser?
Avatar billede CRKrogh Ekspert
29. december 2017 - 21:46 #16
Lad være med at skrive videre i en tråd - start din egen, hvis du har brug for hjælpen.

Med det sagt, så par bøvlet og ændr dine cloud-services til at gemme på D-drevet i stedet, det var den mest effektive løsning.
Avatar billede Boergelau Praktikant
29. december 2017 - 22:11 #17
OK.
Avatar billede claes57 Ekspert
30. december 2017 - 10:21 #18
Opskrift på at flytte OneDrive/dropbox/googledrev fra C til D
data til d:\
onedrive:
højreklik på onedrive i systembakken, vælg indstillinger, fanebladet konto, klik på 'fjern tilknytning fra denne computer'
i stifinder finder du c:\brugere\[dit brugernavn] og højreklikker på onedrive, egenskaber, placering og du kan flytte den til fx d:\cloud\onedrive
højreklik på onedrive i systembakken, vælg indstillinger, fanebladet konto, og tilknyt denne computer igen

dropbox:
højreklik på dropbox i systembakken, vælg præferencer, fanebladet konto, klik på 'flyt...' og flyt den til fx d:\cloud - bemærk, at \dropbox automatisk sættes til

google drev:
Klik på Google Drev ikonet i systembakken
Klik på de tre prikker øverst til højre, Præferencer, fanebladet Konto
Klik på Fjern tilknytning af konto
Klik på Afbryd forbindelsen (dine filer og dokumenter vil blive liggende i mappen)
Klik på Google Drive ikonet igen
Login på din konto, følg de næste trin indtil du kommer til et billede med knappen Indstillinger for synkronisering
Klik på Rediger ud for Mappeplacering
Opret en ny mappe fx d:\cloud\googledrev
Klik på Start synkronisering

---------
tjek, at dine filer nu er samlet på d:\cloud og at systemikoner melder, at der er synkroniseret, og du kan herefter rydde op på c:\brugere\[dit brugernavn] hvor \onedrive, \dropbox og \google drev kan slettes.
Avatar billede Boergelau Praktikant
30. december 2017 - 11:09 #19
Mange tak for løsningen, som jeg vil bruge som nødløsning, hvis det ikke lykkes mig at formindske D-drevet og udvide C-drevet.
Årsag til, at jeg helst vil det der med drevene er, at jeg er fotograf med mange store filer og hurtigt kan få fyldt D-drevet op (570GB). Jeg har 1TB plads i Clouden, som det er lidt svært at udnytte med flytnings-løsningen.
Jeg er bare bange for at mine partitoner er i vejen for hinanden.
Følgende partitoner fra venstre mod højre
Partiton 1 - EFI-systempartiton
Partiton 2 - C-drevet - Primær partiton
Partiton 3 - Genoprettelsespartiton
Partiton 4 - også en genoprettelsespartiton
Partiton 5 - Drev D - Primær partiton
Pga. af de to midterste genoprettelsespartitoner, ved jeg ikke om jeg
tør gå i gang med processen.
MVH
Børge
Avatar billede Boergelau Praktikant
30. december 2017 - 11:43 #20
Hvis det ikke lykkes med det der med drevene, og jeg kan se i tråden, at der er flere, der har samme problem, så er den bedste løsning:
Næste gang man køber en computer, så undersøg den, om den har flere drev med for lidt plads pr. drev.
Jeg vil i hver thi fald gå efter en computer med kun ét stort drev.
OK også med måske et lille genoprettelsesdrev.
Avatar billede Boergelau Praktikant
30. december 2017 - 12:18 #21
Man kan selvfølgelig også gøre som Frederiksberg17 skriver.
Lad være med at have dine data på PC'en men kun i skyen og så enten arbejde med dem i skyen eller downloade dem for at arbejde med dem og så uploade dem igen.
Dette er dog en irreterende tidskrævende arbejdsproces.
Der ud over har man ikke adgang til sine filer, når internettet svigter, hvilket det af og til gør f.eks i områder med dårlig forbindelser eller når internetudbyderene har tekniske problemer - Så sidder man bare der og glor og kan ikke få sit arbejde udført.

Så der for kære ComputerWorld: Kan I ikke lave et opråb til computerproducenterne, at de skal følge med tiden og erkende, at det der med disse besværlige opdelinger af drevene ikke er tidssvarende i hen hold til os, der har behov for meget plads og aktiv bruger Cloud-backup og samtidig vil arbejde med filerne trods internetproblemer.

Jeg overvejer også CRKroghs løsning med at geninstallere Windows igen og lave drevene, som passer til mig, hvis ellers mine to midterste genoprettelses partitioner ikke alligevel kommer i vejen under installationen.
Frederiksberg17 skriver godt nok, at Asus-support påstår, at man ikke kan udvide C-drevet, så mon den påstand også gælder under geninstalleringen af Windows?
.
Avatar billede Boergelau Praktikant
30. december 2017 - 12:30 #22
Jeg vender tilbage efter nytår for at fortælle om, hvilke løsninger der virker eller ikke virker for mig, når jeg har afprøvet dem
Godt nytår.
Avatar billede Boergelau Praktikant
30. december 2017 - 12:37 #23
PS ang. kun at arbejde med skyen.
Har man selv strømafbrydelse, skal man kunne arbejde videre på batteritid.
Avatar billede claes57 Ekspert
30. december 2017 - 15:02 #24
Opskriften i #18 er uden at pille i partitioner - det er kun flytning af data.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester