Bølge af it-udbud på vej i kommunerne

Et stort antal kommunale it-kontrakter bliver sendt i udbud inden for det kommende års tid. Det sker i kølvandet på KMD-udbudsskandalen.

Artikel top billede

Noget kunne tyde på, at mange kommuner er blevet klogere omkring hvilke it-ordrer der skal i udbud, og hvilke der ikke skal.

I hvert fald vil der inden for det kommende års tid rulle en måske hidtil uset bølge af kommunale it-udbud ud over landet.

Af de 16 kommuner, som Computerworld afslørede ikke var i udbud med deres KMD Opera-kontrakter, oplyser de 12 kommuner utvedydigt, at de agter at gå i udbud i fremtiden på jobcenter-området.

"Vi er på vej," lyder det fra it-chef Jørgen Kristensen fra Egedal Kommune.

Han er iøvrigt også formand for Foreningen af Kommunale It-chefer. I Silkeborg Kommune oplyser man, at man allerede er igang med at udarbejde udbudsmaterialet.

I Esbjerg Kommune og Nyborg Kommune vil KMD Opera-kontrakter stoppe og der iværksættes udbud i løbet af 2010, lyder det.

Slagelse, Rudersdal, Randers Kommune vil afholde udbud i 2011. Mens Skanderborg Kommune og Hedensted Kommune oplyser, at de vil gå i udbud på området i 2012.

Overvejer

Mens de fleste kommuner altså vil gå i udbud på jobcenter-området, så lader et mindretal fortsat at være lidt lunkne ved ideen.

"Det overvejes p.t.," lyder det fra chefjurist Lise Schou Larsen fra Brøndby Kommune.

Og it-chef Jørgen Nielsen fra Vallensbæk Kommune håber igen, at kunne forhandle en god pris hjem med KMD.

Han påpeger nemlig, at kommunen påtænker et udbud, når den nuværende kontrakt udløber, hvis altså værdien ligger over tærskelværdien, som altså siden 1. juli 2007 er på 500.000 kroner.

"Ja, med mindre kontraktværdien er under tærskelværdien,"lyder hans svar.

Vallensbæk Kommunes forklaring på ikke at gå i udbud med KMD Opera var, at grænseværdien ikke var overskredet.

Hverken Glostrup eller Tårnby Kommune besvarer spørgsmålet om de påtænker at gå i udbud, når deres nuværende KMD Opera-kontrakt uden om udbud udløber.

Også KMD Opus-kontrakter i puljen

Efter Konkurrencestyrelsen for kun lidt over en måned siden kendte 29 KMD Opus-kontrakter ulovlige, har en del kommuner her også meldt ud, at de vil ophæve de ulovlige kontrakter og gå i udbud.

Ingen regler kan iøvrigt tvinge kommuner til at ophæve ulovlige kontrakter indgået tidligere end sommeren 2010 uden om udbud.

En ny stram udbudslov, der kan tvinge kommunerne til at ophæve kontrakterne og idømme dem millionbøder, er nemlig først er trådt i kraft fra 1. juni 2010.

Iøvrigt efter at have været syltet i flere år på Christiansborg.

Læs hvornår din kommune vil gå i udbud

Læs herunder de forskellige kommuner svar på om de agter at gå i udbud med KMD Opera-kontrakterne, når de udløber.

Egedal Kommune

6) Påtænker kommunen at sende kontrakten i udbud, når den nuværende kontrakt udløber?

Ja, og vi er på vej. Egedal Kommune indgår i et kommunalt udbudsfællesskab omkring blandt andet økonomi og lønsystemer, samt netop it-system på beskæftigelsesområdet.

Med venlig hilsen
Jørgen Kristensen
Centerchef, IT og Digitalisering
Egedal Kommune

Silkeborg Kommune

Påtænker kommunen at sende kontrakten i udbud, når den nuværende kontrakt udløber?

Silkeborg Kommune er i gang med udarbejdelse af udbudsmaterialet.

Venlig hilsen, og god weekend
Michael Maaløe
Job- og Borgerservicechef
Silkeborg Kommune

Esbjerg Kommune

6) Påtænker kommunen at sende kontrakten i udbud, når den nuværende kontakt udløber?

Direktionen besluttede den 2.2.2010 at sende kommunale fag-systemer i udbud. Dette er sket den 5.3.2010. Samtidig blev besluttet, at udbud af bl.a. Jobcentersystemer iværksættes medio 2010.

Jørgen Rosenskjold
It-chef
Esbjerg Kommune

Viborg Kommune

6) Påtænker kommunen at sende kontrakten i udbud, når den nuværende kontrakt udløber?

Kommunens direktion er ved at udarbejde en samlet udbudsplan for it-systemer i forlængelse af de verserende udbud på økonomi- og lønsystemerne og ESDH. Jobcenterløsningen indgår heri.

Med venlig hilsen
Lasse Jacobsen
kommunaldirektør
Viborg Kommune

Skive Kommune

6) Påtænker kommunen at sende kontrakten i udbud, når den nuværende kontrakt udløber?

Ja, medtages i den kommende udbudsstrategi.

Med venlig hilsen
Lars Yde
Vicekommunaldirektør
Skive Kommune

Høje-Tåstrup Kommune

6) Påtænker kommunen at sende kontrakten i udbud, når den nuværende kontrakt udløber?

Ja, HTK arbejder med en langsigtet udbudsstrategi, herunder udbud af alle fagsystem, der iblandt KMD Opera.

Jean Rygaard
IT-chef
Høje-Tåstrup Kommune

Nyborg Kommune

Nyborg Kommune havde planlagt at udbyde kontrakten i 1. halvår af 2010, men da såvel Medialogic som KMD-Opera har endnu uløste markante problemer med håndteringen af de forsikrede ledige i deres systemer, er udbudsprocessen udsat til 2. halvår af 2010.

Brøndby Kommune

6) Påtænker kommunen at sende kontrakten i udbud, når den nuværende kontrakt udløber?

Det overvejes p.t.

Lise Schou Larsen
Chefjurist
Brøndby Kommune

Skanderborg Kommune

6) Påtænker kommunen at sende kontrakten i udbud, når den nuværende kontrakt udløber?

Der er p.t. ikke lavet planer for genudbud af IT-kontrakter generelt. Men inden udgangen af 2012 skal kontrakten med KMD konkurrenceudsættes.

Jørn Prætorius
Økonomichef
Skanderborg Kommune

Hedensted Kommune

Ad pkt. 5)
Kontrakten udløber den 31.12.2012.

Ad pkt. 6)
Der skal afholdes udbud efter kontraktens udløb.

Med venlig hilsen
Anette Ulvbjerg
Hedensted Kommune

Slagelse Kommune

Løsningen/systemkontrakten forventes revurderet ved udgangen af 2011.

Pia Hansen
Afdelingsleder
Slagelse Kommune

Vallensbæk Kommune

6) Påtænker kommunen at sende kontrakten i udbud, når den nuværende kontrakt udløber?

Svar: Ja, med mindre kontraktværdien er under tærskelværdien.

Med venlig hilsen
Jørgen Nielsen
IT chef
Vallensbæk Kommune

Rudersdal Kommune

Udgiften til KMD Opera beløber sig til 1 mio. kr. årligt. Rudersdal Kommune planlægger at sende ydelsen i udbud i 2011.

Med venlig hilsen
Tommy Poulsen
Vicekommunaldirektør

Randers Kommune

6) Påtænker kommunen at sende kontrakten i udbud, når den nuværende kontrakt udløber?

Byrådet skal på møde efter sommerferien drøfte forslag til udbudsstrategi for kommunens IT-systemer, herunder tidsplan for, hvor systemerne skal i udbud. Det er indstillet, at systemerne på arbejdsmarkedsområdet bringes i udbud ultimo 2011.

Med venlig hilsen,
Ulla Marcus
Juridisk konsulent
Randers Kommune

Glostrup Kommune

Glostrup kommune svarer ikke på spørgsmålet.

Tårnby Kommune

Tårnby Kommune svarer ikke på spørgsmålet

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Sikkerhed | Klampenborg

    CISO Challenges 2026 - København

    Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura