Læs også: Tele-topchef: Vi må ikke sælge billige iPhones
Forbrugerne betaler overpris for mobiltelefoner, fordi teleselskaberne højest må binde kunderne i seks måneder. Det mener Telia-topchef Jesper Brøckner.
Teledirektøren ønsker mulighed for at binde kunderne i længere tid end et halvt år, når de køber en tilskudsmobil.
Men det er en rigtig dårlig idé, mener økonom Martin Salamon fra Forbrugerrådet.
"Lange bindingsperioder er alene en fordel for selskaberne, fordi det indebærer, at forbrugerne tager en del af risikoen ved nye produkter. Det medfører, at teleselskaberne ikke behøver at tage sig så meget af kvaliteten af de produkter, som de sælger, fordi forbrugerne er alligevel bundet til dem," siger Martin Salamon og tilføjer:
"Teleselskaberne forsøger at skabe en situation, hvor forbrugeren skal blive hos udbyderen, uanset hvordan selskabet opfører sig."
Særregel for teleselskaberne
I dag siger loven om forbrugeraftaler, at den maksimale bindingsperiode er seks måneder. Telebranchen har dog en særregel for bindingsperiode, og den er i dag fastsat til seks måneder ligesom i resten af samfundet. Men det er bindingsperioden inden for den særregel, som telebranchen ønsker forlænget.
"Man har indset, at seks måneder er en fornuftig periode for resten af markederne i Danmark, og teleselskaberne vil jo gerne behandles som andre brancher, så det her kunne jo være et godt sted at starte," argumenterer Martin Salamon.
Et udvalg nedsat af tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) fremlagde i januar en rapport, som kom med forslag til, hvordan fremtidens højhastighedssamfund kan fremmes. Også juridisk. Heri fremhævede komitemedlemmerne, at teleselskaberne bør have lov til at binde kunder i mere end et halvt år. Men Martin Salamon ønsker det modsatte.
"Vi ser gerne, at perioden bliver endnu kortere end seks måneder, men der er i Danmark rigtig gode erfaringer med seks måneders binding, hvor det er lykkedes at indføre en masse ny teknologi hurtigt og smertefrit," siger han.
Netop Højhastighedskomiteen, som udvalget hed, blev kritiseret for at være domineret af erhvervsinteresser, mens forbrugerne ikke var repræsenteret af eksempelvis Forbrugerrådet.
