Læs også:
Er god domænenavnsskik blevet en uskik?
Det koster kassen at blive trukket ind i en domænesag.
På den netop overståede konference Internetdage, var reglerne om god domæneskik til diskussion.
Et af de spørgsmål, der blev rejst fra salen var, hvorfor vi overhovedet skal have regler for god skik på domæneområdet.
Hvorfor ikke bare lade markedskræfterne afgøre prisen på et domænenavn?
Til det spørgsmål svarer Jane Eis Larsen, direktør i IT-Branchen, at hun frygter, at en liberalisering vil gå ud over især mindre virksomheder, der så kan risikere at skulle betale store summer til domænehajer, der opkøber domæner med henblik på videresalg.
"IT-Branchens holdning er, at domænenavne er et begrænset semi-offentligt gode. Hvert eneste domænenavn er så at sige et monopol - der er kun en, der kan have det," siger hun.
Orienteringsskilt
Ud fra den betragtning mener hun, at hvert domænenavn kan ses som en samfundsnyttig brik i at få internettet til at fungere, fordi der udover ejeren af domænet også er en omverden, der bruger domænenavnet som et orienteringsskilt på internettet.
"Derfor er vi tilhængere af en aktiv regulering af, hvem der skal have domænenavnene, hvilket indebærer, at der til enhver tid er en risiko for at miste sit domænenavn," siger Jane Eis.
Ond tro eller rettidig omhu
Det forslag, Jane Eis selv stiller, til hvordan man undgår at domænenavne uretmæssigt frakendes sin ejer, handler om at indføre en regel om rettidig omhu.
Det vil sige, at det er et tungtvejende argument, at en virksomhed kan dokumentere, at den på forhånd har undersøgt markedet for domænenavne, før den tager et bestemt navn. Og omvendt at privatpersoner og andre har undersøgt, om der i forvejen findes en virksomhed med et navn, der svarer til det domænenavn, man er ved at registrere.
"Hvis en virksomhed for eksempel starter en kæmpe markedsføringskampagne med nyt logo og nyt navn uden først at have checket om .dk domænet er ledigt, så vil jeg mene, at det er et eksempel på, at der ikke er vist rettidig omhu," siger hun.
Vi kan lære en del af svenskerne
Gert Jacobsen fra ATZnet mener derimod, at vi kan lære af vores nordlige naboer i Sverige.
Her har man igennem en årrække afgjort klagesager ud fra et princip om ond tro.
Det betyder at tre kriterier skal være opfyldt for at vinde en klagesag.
Dels skal klageren have en rettighed som eksempelvis et varemærke, den indklagede skal have handlet i ond tro i registreringsøjeblikket, og desuden skal den indklagede ikke have nogen rettigheder i forbindelse med domænet.
"Det kunne måske være meget interessant at løbe nogle af de tidligere klagesager igennem og se, hvad udfaldet havde været, hvis det var de principper, man havde benyttet," siger Gert Jacobsen.
Læs også:
