Kunstig intelligens bestiller varer hos Magasin

Magasin supplerer sin business intelligence med et nyt program, som automatisk bestiller de mest solgte varer. Løsningen har en snert af kunstig intelligens, som gør den klogere med tiden.

Artikel top billede

En ny it-løsning hjælper med automatisk at genbestille de 40.000 mest solgte varer i Magasins seks forretninger rundt om i landet.

Med omkring en halv million forskellige varer på hylderne kræver det sin mand hos Magasin at holde styr på, hvad der skal bestilles hjem, hvornår og i hvor store kvanta.

En ny løsning fra SAS Institute hjælper med automatisk at genbestille de 40.000 mest solgte varer, så indkøberne kan koncentrere sig om mere kreative funktioner som at reagere på udviklingen i salg, lager og indkøb og måske tage initiativ til rabatter og kampagner.

Stormagasinet Magasin med hovedkvarter på Kongens Nytorv i København kom ud af sit seneste regnskabsår med sorte tal på bundlinjen trods finanskrise og ny ejer. Regnskab og forventninger vil økonomidirektør Peter Fabricius ikke sige meget om.

"Nu, hvor vi er en del af en børsnoteret virksomhed, så kan jeg kun sige, at vi regner med, at Magasin kommer til at give overskud i indeværende regnskabsår," siger han.

Den børsnoterede virksomhed, Fabricius taler om, er Debenhams. En britisk koncern, der overtog Magasin sidste år, og som har været i detailhandlen i 232 år og i dag står for driften af omkring 153 stormagasiner i Storbritannien og Irland.

Nu skal du bare høre

Peter Fabricius vil derimod gerne fortælle om Magasins seneste investering på it-fronten - et 'backoffice'-projekt med automatisk varebestilling.

Hver nat læses dagens salgstal og lagertal automatisk ind i SAS-løsningen, og klokken 5.30 næste morgen får Magasin anbefalinger på indkøb tilbage i sit eget it-system, og de bliver automatisk konverteret til faktiske ordrer hos Magasins leverandører. Den automatiske genbestilling gælder de førnævnte 40.000 varenumre, som altid skal være på hylderne i Magasins seks stormagasiner.

"Vi har erkendt, at software kan noget, som mennesker ikke kan. Når man automatiserer, får man optimeret sine indkøb, fordi løsningen ser mønstre, som ikke kan ses med det menneskelige øje," siger Peter Fabricius.

Systemet har mere ret end ikke ret

Disse datamønstre er et spørgsmål om, at systemet analyserer salget nede på den enkelte artikel og regner sig frem til den forventede varebeholdning på ethvert givent tidspunkt.

"Nogle gange finder systemet ud af, at de varer, vi troede hang uløseligt sammen ikke længere hænger uløseligt sammen. For eksempel koalitionen mellem overdele og underdele. Eksempelvis kopper-underkopper, undertrøje-trusser og toppe og jeans," siger Peter Fabricius.

Ikke alle Magasins 65 shop managers er lige begejstrede for SAS-modulet. Og ind imellem sker det også, at de kan forudsige en given genbestilling bedre end systemet.

"Men systemet har mere ret end ikke ret. Det er vores overbevisning, selv om vi selvfølgelig ikke har sat hele virksomheden på autopilot. Vi lægger de overordnede salgsfakta ind, og så bliver systemet langsomt klogere på en måde, der minder lidt om Artificial Intelligence", forklarer Peter Fabricius.

Cognos udkonkurreret

Udover SAS bruger Magasin Cognos til budgettering og
QlikView til business intelligence. Stormagasinet supplerede tidligere med Cognos til sine business intelligence-operationer, men i dag har QlikView ifølge Peter Fabricius udkonkurreret Cognos, for så vidt angår business intelligence.

"I dag har jeg kun et lille planlægningsværktøj fra Cognos til budgettering," siger Peter Fabricius.

Han vil ikke afsløre, hvor meget SAS-løsningen har kostet, og hvornår den har tjent sig selv hjem, men siger, "al it i dag koster noget med nogle millioner, og det er også tilfældet med SAS."

Allerede nu kan Magasin dog slå fast, at den automatiske bestilling af varer betyder, at der ligger færre varer på lager, og at færre kunder går forgæves.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S