Nokias salg af telefoner hænger i bremsen

Der er ifølge analytikerne grund til panderynker trods et bestået regnskab fra Nokia. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Nokia præsenterede i dag sit årsregnskab for 2010.
 
Et år, hvor selskabet var igennem en storm med forsinkede smartphones og en fyret topchef.
 
Trods det hårde år, så kom selskabet godt ud af det, vurderer to analytikere, som Computerworld har talt med.
 
"Fjerde kvartal er helt klart bestået. Både top- og bundlinje var bedre end ventet," siger aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank.
 
Han hæfter sig ved, at Nokia i årets sidste kvartal formåede at hæve den gennemsnitlige salgspris for både de simple og de mere avancerede mobiltelefoner. Aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank fremhæver også dette som et af lyspunkterne i regnskabet.
 
Mangel på komponenter
Men begge analytikere er skuffede over antallet af solgte Nokia-telefoner. De havde begge forventet, at Nokia ville sælge flere end de 123,7 millioner telefoner, som selskabet solgte i årets sidste kvartal.
 
Nokia lancerede i årets sidste kvartal nye modeller som C6, C7 og N8, men antallet af solgte enheder var tre procent lavere end året før.
 
"De er en smule hæmmet af komponentmangel, og det trykker både deres salg og deres overskudsgrad, at de ikke kan skaffe alle de komponenter. Det gør sig gældende bredt i porteføljen," siger Morten Imsgard.
 
Selskabet har blandt andet haft svært ved at levere de nødvendige skærme til de nye smartphones, og forsinkelser i mobilbranchen er kritiske, pointerer han.
 
"Det er meget uheldigt i denne branche, for produkterne har en meget kort levetid på hylderne, så når produktet først er udviklet, så skal det virkelig ud over stepperne. Kommer man for sent, så må man bare konstatere, at den model ikke får det topsalg, som man regnede med," siger Morten Imsgard.
 
Samlet set solgte Nokia 453 millioner mobiltelefoner i 2010.
 
Skuffende udsigt
Den finske mobilproducent opnåede i 2010 en samlet omsætning på 316 milliarder kroner, hvilket er 3,6 procent bedre end året før. Årets resultat faldt med 12,5 procent og endte på 15,6 milliarder kroner,
 
De to analytikere er - trods fremgang sidst i 2010 - skuffede over udsigterne.
 
Robert Jakobsen peger på, at Nokias forventning til de økonomiske nøgletal er lavere, end han forventede.
 
"Det kan skyldes, at de ønsker at melde konservativt ud. Det kan også indikere, at dampen er ved at gå af nogle af deres telefoner, eller at den kommende E7-telefon først bliver lanceret sidst i kvartalet," fortæller analytikeren Robert Jakobsen.
 
Morten Imsgard mener, at Nokia bliver nødt til at komme med nogle udmeldinger i den næste måned, hvor selskabet både holder analytikermøde samt er til stede i Barcelona, hvor verdens største mobilkongres afholdes. Her præsenterede Nokia sidste år platformen Meego, som skal installeres på koncernens dyreste smartphones i fremtiden.
 
Sydbank-analytikeren fortæller videre, at han gerne ser, at der kommer klarhed over, hvor meget selskabets nye topchef, Stephen Elop, ønsker at lave om.
 
"Det store spørgsmål er, hvor meget der skal laves om under den nye topchef, for at Nokia kan komme op i gear igen, og hvor lang tid vil det tage," spørger Morten Imsgard.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec